Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

ni-*»*? Appetitløshed. 275 skaffe den Syge hans Madlyst tilbage; hvis man f. Eks. virkelig vidste, at dette sikkert kunde opnaas med de i Reglen temmelig uskyldige Bitterstoffer, vilde det jo være syndigt ikke at forunde dem en Plads i Husapoteket som Tinktur eller Urtethe. Men desværre er deres Virkning saare tvivlsom, og opnaar end Lægen mangen Gang et for- trinligt Resultat ved en vel overvejet Anvendelse af Medikamenter, vilde det være uforsvarligt at give disse i Hænderne paa Publikum, der dog kun kunde benytte dem paa Lykke og Fromme. Derfor behøver Læg- manden imidlertid ikke at lægge Hænderne i Skødet; thi han har andre Midler til sin Raadighed, der ofte kunne blive ham til megen Nytte. Undertiden naaer man allerbedst sit Maal ved den sjælelige Behandling. »Overtalelse hjælper«, og har man ad denne Vej bragt Patienten til at overvinde sin Lede for Maden, kan man hyppigt blive Vidne til en glædelig Bekræftelse af den franske Talemaade: »Appe- titten kommer, medens man spiser« (■»L’appétit vient en mangeant«-). Af den største Betydning er det endvidere at sørge for en stadig Afveksling i de Retter, der sættes frem for den Syge, og at tillave disse saa velsmagende som muligt. Ganske vist er det en vanskelig Opgave for Husmoderen at kildre den ved Sygdom afstumpede Smags- sans, men i Virkeligheden raader Kogekunsten over saa mange naturlige og kunstige Hjælpemidler, at den kan fejre Triumfer, selv naar der ved Indskrænkninger i Diæten lægges Baand paa dens Frihed. Hvor meget større Udsigt til et godt Resultat maa den da ikke have, naar den ikke hindres af noget saadant Baand? Er dette sidste Tilfældet, vil man med god Nytte kunne betjene sig af visse Spiser og visse fabriksmæssigt tilvirkede, cliætetiske Præpa- rater, der som appetitvækkende Midler fuldt ud kunne taale Sammen- ligning med de i Publikum saa højt anskrevne medikamentelle. Hertil hører bl. a. Bouillon, om hvilken der allerede i Kapitel IV blev sagt, at den egner sig til at indlede et større Maaltid, fordi Maden da for- døjes bedre; men man maa dog huske paa, at Kødsuppen har en meget ringe Næringsværdi og altsaa ved Appetitløshed kun bør gives i smaa Mængder. løvrigt kunne vi nævne: Kaviar, tysk og engelsk Kødpasta (Pains), krydret Pølse, røget Oksefilet, Sardeller, Ansjoser, Ansjossmør, marinerede Sild, røget Laks m. fl. Kaviaren er en let fordøjelig Spise, hvoraf man smører omtrent 20—40 Gram, blandet med Citronsaft, paa et Stykke Hvedebrød eller ristet Franskbrød; Elbkaviaren er billigere end den russiske, men hel- ler ikke saa velsmagende som denne. Tysk og engelsk Kødpasta, 18*