Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
346 Grundregler for Sygeplejen. Som passende Temperatur for Mad og Drikke kan man i Almindelighed anse en Varmegrad, der kommer nær til det sunde Menneskes Blodvarme (37,5°C. = 30 °R.); forøvrigt bliver det Læ- gens Sag at give Ordrer desangaaende. Maaltidernes Fordeling er i Reglen en ganske anden ved Syge end ved Sunde; som oftest kræve de Syges Fordøjelsesorganer en større eller mindre Skaansomhed, hvorfor Dagens Behov rettest bør deles i 6—8 Maaltider. Fra graa- dig' Spisen og Drikken maa Syge paa det bestemteste afholdes, og ligeledes maa det formenes dem at fortære mere end foreskrevet. Synes dette dem ikke nok, ligger der heri ingen Berettigelse for Syge- plejersken til at forøge Mængden paa egen Haand. Saa længe indtil hun har kunnet indhente Lægens Samtykke, bestaar hendes Kunst da i at vælge det rette Standpunkt overfor Patienten, idet hun dels ved Mildhed og Kærlighed maa søge at trøste den Klagende, dels om for- nødent maa møde de stundom utaalelige Plagerier med Strenghed. Omvendt skal en Patient, som henligger sløvt og ikke af sig selv ytrer Lyst til Mad og Drikke, med regelmæssige Mellemtider opmun- tres til at indtage Næring; navnlig skal man ved Febersyge sørge for en passende Vædsketilførsel. Dog maa der ikke anvendes Tvang, hvis det viser sig, at Patienten ikke kan faa Bugt med hele den forord- nede Næringsmængde. Ved Valget af de Syges Nærings- og Nydelses- midler og ved Tilberedningen af Sygekosten i det hele gælder som en ufravigelig Grundsætning, at det bedste akkurat er godt nok. Heraf følger, at der altid maa stilles de størst mulige Fordringer til Virk- somheden i Køkkenet, dog ikke saaledes at forstaa, at dette skal frem- bringe fine Mesterværker; det, som forlanges, er, at der i fuld Over- ensstemmelse med Lovene for Ernæringen ved de simpleste Midler tilvejebringes en let fordøjelig og velsmagende Kost i en for Øjet til- talende Form. Aldrig maa Madens Tilberedning foregaa i Sygeværel- set, og lige saa lidt maa dette tjene som Opbevaringssted for Mad- varer. Efter Maaltidet skulle disse ufortøvet bringes ud igen. Ej heller maa et Sygeværelse nogen Sinde bruges som Spisestue for Sygeplejeren, aller mindst naar det huser en smittefarlig Patient (se Kapitel XIV). I Almindelighed vil Husmoderen af enhver god Kogebog og for- haabenlig endnu bedre af sin egen Viden og Erfaring kunne øse til- strækkelig Belæring om Sygekostens heldigste Sammensætning. Dog vil det næppe være overflødigt her at give et Omrids i det mindste af dennes Hovedtræk.