Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sygekosten (Spiser).
Et af/de fortrinligste og mest brugte Næringsmidler
for Syge er Mælken (Ko- eller Gedemælk), der paa Grund af dens
store Næringsværdi og Letfordøjelighed hyppigt anvendes ganske alene
eller dog i saa betydelige Mængder, at alt andet bliver Biting. At
den altid maa koges eller i ethvert Tilfælde kun bør drikkes raa, naar
den udgaar fra de af Læger kontrollerede Mælkeforsyninger, have vi
gentagne Gange fremhævet. Da den gerne i Længden staar voksne
Mennesker imod, ja endog kan bringe deres Fordøjelse i Uorden, søger
man at hjælpe paa dens Smag og Fordøjelighed ved forskellige Til-
sætninger. Af disse kunne følgende anbefales.
1) Salt, omtrent 1 Gram i 1/5 Ltr. Mælk.
2) Kalkvand (Aqua Calcis), 1 Spiseskefuld i Vio—Vö Ltr- Mælk>
3) Kognak og Arrak, 2—3 Theskefulde i 1/5 1/4 Ltr. Mælk.
Endvidere kan man komme til Maalet ved Tilsætning af Kaffe og
The eller Kakao, og endelig lykkes det ikke sjældent at overvinde
eller helt at udelukke Patientens Utilbøjelighed for Mælken ved at
servere ham denne med saa stor Afveksling som muligt, snart lunken,
snart varm, snart afkølet i Is, snart med en, snart med en anden
Tilsætning. Naturligvis maa man have Lægens Billigelse til alle disse
Forholdsregler, ganske særligt, hvis man ogsaa ønsker at benytte
Skummetmælk, Kernemælk og Tykmælk. Til Fortynding af Mælken
kan foruden Havre- og Bygsuppe bruges rent Drikkevand, som da
maa koges sammen med den, samt nogle Mineralvande, navnlig natur-
ligt Seltersvand og Emservand. Fortrinligt egnet til Sygekost er lige-
ledes alt, hvad der hedder Mælkevælling, baade af Mel, Ris og
Byggryn, endvidere Æggemælk, Mælk og Tvebakker etc.; disse Retter
ere baade velsmagende, nærende og let fordøjelige.
I den nyere Tid vinder den af Mælk ved Gæring tilberedte Ke-
fir (Mælkevin) mere og mere Indgang som Kurmiddel ved de for-
skelligste Sygdomme. I Almindelighed lyder Forskriften paa, at en
Trediedel af den daglige Mængde Kefir skal drikkes om Morgenen paa
fastende Hjerte, den anden Trediedel i Løbet af Formiddagen og Resten
om Eftermiddagen. Kefiren maa aldrig gemmes fra den ene Dag til
den anden, da dens fortsatte Gæring medfører Forandringer i dens
Virkning. Paa Steder, hvor Tilvirkningen af dette Præparat er sat i
System, kan man paa Bestilling faa leveret baade en-, to- og tre-
Dages Kefir; den førstnævnte befordrer Stolgangen, de to sidste have
snarere en stoppende Indflydelse. Flaskerne opbevares liggende paa
et køligt Sted (15 0 G. =■ 12 0 R.) og rystes kraftigt hver anden Time