Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Kartofler. Frugt. 25 Af Svampe gives der en hel Mængde spiselige Arter, men hos os kendes egenlig kun to, nemlig Champignon og Trøffel; de staa vel højere i Næringsværdi end de øvrige Grøntsager, men hvad Fordøje- ligheden angaar, adskille de sig ikke væsenligt fra dem. Ved Indkøb eller Indsamling af Champignons maa man være yderst forsigtig, da de let forveksles med giftige Arter. Alt i alt kunne Grøntsagerne altsaa kun betragtes som et Supple- ment til Maaltidet. Naar de ikke desto mindre staa særdeles højt i Yndest, ja næsten ere uundværlige saavel for Fattige som for Rige, saa hid- rører dette ikke alene fra deres behagelige Smag, men ogsaa fra, at de befordre Afføringen og saaledes have en særdeles gavnlig Indflydelse især ved Ernæring med overvejende animalske Fødemidler. — Blandt Grøntsagerne maa endnu nævnes Kartoflerne; men paa Grund af den fremragende Stilling, disse have erobret, kunne de gøre Krav paa at omtales for sig. Kartofler. I 1 Kg. Kartofler: 20 Gr. Æggehvidestof, 200 Gr. Kulhydrater (omtr. 75°/0 Vand) = 902 Varmeenheder for 10 Øre, altsaa 1000 Varmeenheder i 1108 Gr. for 11 Øre. Nutildags imødeses i ethvert civiliseret Land Kartoffelhøsten næsten med lige saa stor Spænding som Udfaldet af Kornhøsten, uagtet denne dog er Kilden til det daglige Brød; intet kan bedre oplyse, i hvilket uhyre Omfang Kartoflen har formaaet at trænge sig ind. — Som den kemiske Sammensætning viser, have vi her et Næringsmiddel, der for- trinsvis leverer Kulhydrat, nemlig Stivelse; paa Æggehvidestof er det saa fattigt, at der vilde udkræves 4—5 Kg. (8—10 Pd.) for at dække det daglige Forbrug af dette Næringsstof, og saa stor en Mængde kan intet Menneske fortære. Denne Sammensætning gør Kartoflen udmærket egnet til at parres med æggehvide- og fedtrige Fødemidler, et Forhold, som Mennesket ganske instinktmæssig liar opfattet rigtig, idet Kartoflen fra dens første Tid gerne er bleven brugt til Kød- og Flæskespiser. Med Hensyn til Næringsværdien staar den altsaa paa et Middeltrin ogsaa hvad dens Indflydelse paa Mæthedsfornemmelsen angaar —, og dens Fordøjelighed er noget bedre end de almindelige Grøntsagers, f. Eks. Roernes og Kaalarternes. Frugt. Frugten danner til en vis Grad en Overgang fra Nærings- til Nydelsesmidlerne. I Almindelighed indeholder den rigeligt Vand: