Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vin.
29
Vin.
Raastoffet til Druevinen er den saakaldte søde Most, der ind-
vindes ved Presning af de modne Vindruer, og som altsaa er rig paa
Sukker (se Frugt). Gæringen fremkaldes ved, at Mosten fra Luften
modtager Gærsvampe, der formere sig rask og derved foranledige, at
Sukkeret spalter sig i Alkohol og Kulsyre; men samtidig fremstaa og-
saa visse kemiske Forbindelser, blandt andre de, som give Vinen dens
Buket eller Aroma. Ved Tilberedningen af Rødvin lader man Skal-
lerne og Kernerne gære med, og herfra skriver sig dels Farven, dels
et Indhold af Garvestof (Tannin), der virker hæmmende paa Tarm-
udtømmelsen. — Noget Sukker indeholdes der altid i Vin, mest i de
stærke Vine og Champagnen.
Af Alkohol indeholde de lettere Vine omtrent 8—12 °/0, de svæ-
rere 15—20%; Champagnevinen indeholder c. 14% og dertil megen
Kulsyre. — I hvilken Grad Vinen taaler Tilsætninger uden at tabe sin
Karakter af Naturprodukt, er Genstand for afvigende Meninger; men i
hvert Fald ere Tilblandinger tilladelige ved Produktionen af Champagne-
vinen, hvor man tilsætter den saakaldte Likørblanding af Kognak og
Sukker, og ligeledes ved Tilberedningen af de stærke Vine (Sherry,
Madeira, Portvin o. a.), der ere bestemte til Eksport. Dog anses i Al-
mindelighed de rene Naturvine for de ædleste og bedste, og Godheden
tiltager med Alderen (i hvert Fald i en vis Aarrække, der er desto
kortere, jo lettere Vinen er), idet Alkoholmængden reduceres, medens
der bliver flere af de øvrige Bestanddele.
Den høje Stjerne, som Vinen alle Dage har haft hos Mennesket,
er fra et hygiejnisk Standpunkt ingenlunde uberettiget.- Det legemligt
og aandeligt anstrengte Menneskebarn har en naturlig Trang til foruden
Føden at eje et Middel, der kan skaffe ham Forfriskning og Veder-
kvægelse, og i Virkeligheden formaar intet i højere Grad end denne
Drik ved dens velgørende Pirring af det hele Nervesystem at foraarsage
en saadan Virkning. Og særlig de Ældre have Grund til at fryde sig
ved den, uden at det dog derfor tør indrømmes, at Vinen — som det
hedder — er Oldingens Mælk; thi en fuldkommen Næring, saaledes
som Mælken for Barnet, er den jo mindst af alt; men at en kraftig
Oplivelse er dobbelt gavnlig netop for den henvisnende Organisme,
kan ikke bestrides, og fra dette Standpunkt tør man da dristigt tage
dens Benyttelse i Forsvar. En bestemt Regel for, hvormeget et sundt
Menneske maa drikke, kan ikke uden videre opstilles, da meget i denne
Henseende afhænger af Vanen og af clen enkeltes Konstitution; i Al-