Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Vin. 29 Vin. Raastoffet til Druevinen er den saakaldte søde Most, der ind- vindes ved Presning af de modne Vindruer, og som altsaa er rig paa Sukker (se Frugt). Gæringen fremkaldes ved, at Mosten fra Luften modtager Gærsvampe, der formere sig rask og derved foranledige, at Sukkeret spalter sig i Alkohol og Kulsyre; men samtidig fremstaa og- saa visse kemiske Forbindelser, blandt andre de, som give Vinen dens Buket eller Aroma. Ved Tilberedningen af Rødvin lader man Skal- lerne og Kernerne gære med, og herfra skriver sig dels Farven, dels et Indhold af Garvestof (Tannin), der virker hæmmende paa Tarm- udtømmelsen. — Noget Sukker indeholdes der altid i Vin, mest i de stærke Vine og Champagnen. Af Alkohol indeholde de lettere Vine omtrent 8—12 °/0, de svæ- rere 15—20%; Champagnevinen indeholder c. 14% og dertil megen Kulsyre. — I hvilken Grad Vinen taaler Tilsætninger uden at tabe sin Karakter af Naturprodukt, er Genstand for afvigende Meninger; men i hvert Fald ere Tilblandinger tilladelige ved Produktionen af Champagne- vinen, hvor man tilsætter den saakaldte Likørblanding af Kognak og Sukker, og ligeledes ved Tilberedningen af de stærke Vine (Sherry, Madeira, Portvin o. a.), der ere bestemte til Eksport. Dog anses i Al- mindelighed de rene Naturvine for de ædleste og bedste, og Godheden tiltager med Alderen (i hvert Fald i en vis Aarrække, der er desto kortere, jo lettere Vinen er), idet Alkoholmængden reduceres, medens der bliver flere af de øvrige Bestanddele. Den høje Stjerne, som Vinen alle Dage har haft hos Mennesket, er fra et hygiejnisk Standpunkt ingenlunde uberettiget.- Det legemligt og aandeligt anstrengte Menneskebarn har en naturlig Trang til foruden Føden at eje et Middel, der kan skaffe ham Forfriskning og Veder- kvægelse, og i Virkeligheden formaar intet i højere Grad end denne Drik ved dens velgørende Pirring af det hele Nervesystem at foraarsage en saadan Virkning. Og særlig de Ældre have Grund til at fryde sig ved den, uden at det dog derfor tør indrømmes, at Vinen — som det hedder — er Oldingens Mælk; thi en fuldkommen Næring, saaledes som Mælken for Barnet, er den jo mindst af alt; men at en kraftig Oplivelse er dobbelt gavnlig netop for den henvisnende Organisme, kan ikke bestrides, og fra dette Standpunkt tør man da dristigt tage dens Benyttelse i Forsvar. En bestemt Regel for, hvormeget et sundt Menneske maa drikke, kan ikke uden videre opstilles, da meget i denne Henseende afhænger af Vanen og af clen enkeltes Konstitution; i Al-