Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
01.
mindelighed vil det dog være rigtigst, at man af en let Vin ike nyder
over 1/2—3/4 Liter daglig og af en stærkere i Forhold hertil.
Ad samme Vej som ovenfor beskrevet vindes Frugtvinene, idet
man hertil benytter Saften af forskellige Frugter, saasom Stikkels-
bær, Ribs, Pærer, Æbler, BIaabær o. a. De indeholde mindre Alkohol
end Druevinene, nemlig 5—6%, °g deres Smag er ikke ;aa ædel
som disses, men dog behagelig; de fleste af dem befordre Aføringen,
kun ikke Blaabærvinen, der paa Grund af dens Tanninindhod virker
ganske som Rødvinen, hvilken den fuldkommen ligner i Udseende. I
hygiejnisk Henseende kan man med god Samvittighed anbefae Frugt-
vinene uden at gøre nogen Forskel paa dem.
01.
Den mest udbredte af alle spirituøse Drikke er Øllet, cbr nutil-
dags drikkes i uhyre Mængder i hele den civiliserede Verden. Dets
Indhold af Alkohol er iøvrigt kun ringe; fra omtrent 3 °/0 i de lettere
Ølsorter stiger det i Eksportøllet til ca. 4 °/0 og kommer selv i de
stærkeste Sorter — Porter og Ale — ikke meget op over 5 °/0. Af
Betydning for Øllet er dets Indhold af fordøjelige Kulhydrater — i en
Liter omtrent 50 Gr. (= 205 Kalorier) —, der giver Anledning til, at
det ubetinget maa betragtes som et Næringsmiddel. De Stoffer, der
benyttes ved Tilberedningen af Øllet, ere Byg, Humle, Vand og Gær;
undertiden sættes Hvede istedetfor Byg som ved Tyskernes »Weiss-
bier«.
Ved Brygningen gaar man frem paa den Maade, at Bygkornet først
gøres til Malt. Et større Parti Byg udblødes i dette Øjemed i Vand
og henlægges derefter paa et Loft, hvor det da begynder at spire.
Derved danner der sig et Stof, som besidder den Egenskab, at det
kan omdanne Bygkornets uopløselige Stivelse til opløselige Kulhydrater,
Sukkerarter og dermed beslægtede Forbindelser. Efter otte eller ni
Dages Henliggen paa Loftet afbryder man Spiringen ved Ophedning til
70° C. (56°R.) og Tørring, og Malten er da færdig. Efteral Spirerne
ere sigtede fra, bliver denne nu grovt malet og udrørt i varmt Vand,
hvorved den fuldstændig omdannede Stivelse opløser sig. Den klare
Vædske (Ølurten) sies derefter fra de uopløselige Bestanddele (Masken),
gives et Opkog med Humle og afkøles hurtigt. Ved Tilsætning af Gær
indledes endelig en Gæring, der ligesom Vingæringen foraarsager en
Spaltning af Sukkeret til Alkohol og Kulsyre. Efter Hovedgæringens
Tilendebringelse foregaar der i Lagerfadene en Eftergæring ved lavere