Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
KAPITEL IV. Menneskets Kost: Fødens Sammensætning. Valg af Fødemidler, blandet Kost, ren dyrisk Kost, Vegetarianere. Almindelige Bemærkninger om Spiser- nes Tilberedning. Mælkens, Kødets, Æggenes, de vegetabilske Fødemidlers Tilberedning. Spiseregler. Spisernes og Drikkenes Temperatur. Maaltidernes Fordeling. Hvorledes man skal forholde sig efter Maaltidet. Pattebørns Er- næring. Ernæringen under Svangerskabet, i Barselsengen og under Die- givningen. Efterat vi nu have lært de forskellige Fødemidler at kende, gælder det om at undersøge, hvorledes de bedst skulle benyttes til Sammensætning af det sunde Menneskes daglige Kost. Selvfølgelig kan man ikke forlange, at dette skulde kunne gøres med mathematisk Nøj- agtighed; naar der blot tilvejebringes et praktisk brugbart Holdepunkt, der kommer Sandheden saa nær som muligt, maa man være fuld- kommen tilfreds. I Virkeligheden er Diæten (af det græske »Liv«, »Levemaade«, i snævrere Betydning »Forskrifter for Ernæringen«) kun i Stand til at tilfredsstille Hygiejnens Krav, naar den forstaar at individualisere, d. v. s. at lempe sig efter hvert enkelt Menneske og de Forhold, hvorunder det til en given Tid lever. Bedst vælger man som sit Udgangspunkt en jævnt arbejdende Mand af Middelvægt, der, for at avle den Kraft han forbruger i 24 Timer, maa udvikle omtrent 3000 Varmeenheder. Erindrer man nu, at der under ingen Omstændigheler tør mangle Æggehvidestof blandt de Næringsstoffer, hvis kemiske Ondannelse for- aarsager den omtalte Varme, og gaar man indtil vidtre ud fra, at der af dette udkræves en konstant Mængde af 100 Gr. lagligt, hvilket som bekendt svarer til 410 Varmeenheder, saa bliver de* altsaa tilbage omtrent 2600 Varmeenheder, til hvilke man efter Beha* kan anvende enten Fedt eller Kulhydrater eller begge i Forening. Da det imidlertid nu forholder sig saaledes, at man uden Skade baade tør tage mere og, som de nyere Undersøgelser have viist, kan nøjesmed betydelig mindre end 100 Gr. Æggehvidestof om Dagen, og de indre Nærings- stoffers Mængde derefter altsaa maa forstørres eller foimindskes, ere jo utallige Kombinationer mulige. I Praksis er Forholde ogsaa virkelig