Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL IV.
Menneskets Kost: Fødens Sammensætning. Valg af Fødemidler, blandet
Kost, ren dyrisk Kost, Vegetarianere. Almindelige Bemærkninger om Spiser-
nes Tilberedning. Mælkens, Kødets, Æggenes, de vegetabilske Fødemidlers
Tilberedning. Spiseregler. Spisernes og Drikkenes Temperatur. Maaltidernes
Fordeling. Hvorledes man skal forholde sig efter Maaltidet. Pattebørns Er-
næring. Ernæringen under Svangerskabet, i Barselsengen og under Die-
givningen.
Efterat vi nu have lært de forskellige Fødemidler at kende,
gælder det om at undersøge, hvorledes de bedst skulle benyttes til
Sammensætning af det sunde Menneskes daglige Kost. Selvfølgelig kan
man ikke forlange, at dette skulde kunne gøres med mathematisk Nøj-
agtighed; naar der blot tilvejebringes et praktisk brugbart Holdepunkt,
der kommer Sandheden saa nær som muligt, maa man være fuld-
kommen tilfreds. I Virkeligheden er Diæten (af det græske
»Liv«, »Levemaade«, i snævrere Betydning »Forskrifter for Ernæringen«)
kun i Stand til at tilfredsstille Hygiejnens Krav, naar den forstaar at
individualisere, d. v. s. at lempe sig efter hvert enkelt Menneske og de
Forhold, hvorunder det til en given Tid lever. Bedst vælger man som
sit Udgangspunkt en jævnt arbejdende Mand af Middelvægt, der, for
at avle den Kraft han forbruger i 24 Timer, maa udvikle omtrent 3000
Varmeenheder.
Erindrer man nu, at der under ingen Omstændigheler tør mangle
Æggehvidestof blandt de Næringsstoffer, hvis kemiske Ondannelse for-
aarsager den omtalte Varme, og gaar man indtil vidtre ud fra, at
der af dette udkræves en konstant Mængde af 100 Gr. lagligt, hvilket
som bekendt svarer til 410 Varmeenheder, saa bliver de* altsaa tilbage
omtrent 2600 Varmeenheder, til hvilke man efter Beha* kan anvende
enten Fedt eller Kulhydrater eller begge i Forening. Da det imidlertid
nu forholder sig saaledes, at man uden Skade baade tør tage mere
og, som de nyere Undersøgelser have viist, kan nøjesmed betydelig
mindre end 100 Gr. Æggehvidestof om Dagen, og de indre Nærings-
stoffers Mængde derefter altsaa maa forstørres eller foimindskes, ere
jo utallige Kombinationer mulige. I Praksis er Forholde ogsaa virkelig