Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Valg af Fødemidler, Vegetarianere.
37
højst forskelligt, men een bestemt Sammenstilling synes dog afgjort at
bærePrisen (omfattende Undersøgelser have f. Eks. i Tyskland viist, at
den her er bleven valgt ganske instinktmæssigt); den bestaar af 100 Gr.
Æggehvidestof, 100 Gr. Fedt og 400 Gr. Kulhydrater. Dette er altsaa
en Gennemsnitsmængde; ved anstrengende Arbejde maa der lægges
noget til, ved Hvile og Uvirksomhed trækkes noget fra. løvrigt vil
det ikke være vanskeligt at udregne, hvad man behøver af forskellige
Fødemidler for at bringe den til Veje.
Da der jo nu staar en uendelig Mangfoldighed af Næringsmidler
til vor Raadighed, rejser det Spørgsmaal sig af sig selv, hvorledes man
skal træffe sit Valg imellem dem, og fornemmelig gælder det om at
afgøre, hvorvidt de animalske eller de vegetabilske bør have For-
trinet. Svaret herpaa er givet af Folkets sunde Sans. Ledet af den
store Læremester: Erfaringen, er man kommen til den Overbevisning,
at Sandheden i dette som i de fleste Tilfælde ligger i Midten, og man
har givet denne Overbevisning Udtryk ved at holde sig til clen blan-
dede, den af begge Arter sammensatte Kost. Det kan være af Inter-
esse at dvæle lidt ved dette Punkt, saa meget mere som der fra mange
Sider, tilsyneladende med videnskabelig Begrundelse, gøres en modsat
Anskuelse gældende.
En Kendsgerning er det, at saavel Menneskets Sundhed som dets
Arbejdsevne kan vedligeholdes baade ved ren animalsk og ved ren
vegetabilsk Føde. Saaledes leve Eskimoerne næsten udelukkende af
Kød og Fedt (Levertran), medens de kæmpestærke Skovarbejdere i det
bayerske Højland mest fortære Melspiser, tilberedte med Fedt, uden
at det kan paavises, at nogen af dem lider det ringeste derved. Me-
dens der nu i de civiliserede Lande næppe findes nogen Talsmand
for den første Yderlighed, har den sidste derimod et ikke ringe Antal
Tilhængere, der i Ord og Skrift gøre Propaganda for deres Lære. Af
disse, de saakaldte Vegetarianere, skelnes der mellem de maade-
holdende, som kun afholde sig fra at spise Kød, men nyde baade
Mælk, Mejeriprodukter, Æg og Honning, og de strenge, der ude-
lukkende spise Planteføde.
Førstnævnte af disse to Partier kan der billigvis ikke være Tale
om at tage alvorligt, simpelthen fordi dyrisk Føde er dyrisk Føde, og
det i fysiologisk Henseende er ligegyldigt, om man henter sit Ægge-
hvidestof fra Dyrenes Mælk, fra deres Muskler eller fra deres Æg.
Det er saaledes kun de strenge Vegetarianere, der kan være An-
ledning til at drage til Felts imod. Fremfor alt paastaa disse, at det