Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Fødens Sammensætning.
er unaturligt, at Mennesket nyderSpiser hidrørende fra Dyreriget, fordi
det ifølge sin Bygning staar langt nærmere ved Plante- end ved Kød-
æderne. Men dette er absolut ikke Tilfældet; forskellige Omstændig-
heder tyde med Sikkerhed hen paa, at det har sin Plads netop midt
imellem dem; Vel har det hines stærkt udviklede Kindtænder, men
tillige tydeligt udpræget disses Hjørnetænder; desuden har dets Tarm-
kanal samme simple Bygning som Kødædernes, hvilken den dog
overgaar i Længde men uden at være nær saa lang som Planteædernes.
Naar man endvidere vil paastaa, at den animalske Kost giver
Anledning til Sygdomme, saa er man Beviset herfor skyldig. Naturlig-
vis kan noget saadant, ligesaavel som ved Planteføden, ske, dersom
den er fordærvet, men det indtræffer aldrig, naar den er af god Be-
skaffenhed. Og den Indvending endelig, at Nydelsen af Kød skulde
gøre Sæderne mere raa, en Ernæring med Planteføde derimod mildne
dem, kan man i vore Dage forbigaa i Tavshed. Det tør altsaa gælde
som fastslaaet, at den blandede Kost, i den tempererede Zone idet-
mindste, i enhver Henseende bærer Prisen, og det saa meget mere, som
det har vist sig, at hvor man er gaaet til Yderligheder, have disse i Reglen
havt skadelige Følger. Saaledes har man f. Eks. før brugt at bespise
Fanger udelukkende med Plantekost, men derved kun opnaaet, at
Sygeligheden og Dødeligheden iblandt dem blev uhyggelig stor. Saa-
snart man gav Plads for humanere Anskuelser og satte dyriske Føde-
midler til Kosten, bedrede Forholdet sig straks. Omvendt ere de vel-
situerede Folkeklasser altfor let tilbøjelige til at foretrække den animalske
Føde paa Grund af dens Velsmag, og der er ingen Tvivl om, at Spiren
herved lægges til en Mængde Sygdomme, deriblandt Gigten.
Vi staa derefter overfor Spørgsmaalet om, hvorledes Firholdet
imellem de animalske og de vegetabilske Næringsmidler skal apasses.
Nogen bestemt Regel lader der sig i saa Henseende overhoveæt ikke
opstille, og meget afhænger desuden dels af Vanen, dels af Abejdet,
men ud fra Fødemidlernes foran beskrevne almindelige Egenska)er kan
man dog faa en ret klar Forestilling om Sagen.
Først maa man da erindre, at Plantenæringsmidlerne i (et hele
have et langt større Omfang (Volumen) end de dyriske, dernest, at
de ere vanskeligere fordøjelige og følgelig anspore Tarmkanaler til en
stærkere Virksomhed, og endelig, at de ere betydelig billigere eid disse.
Af den sidste Omstændighed følger, at de ubemidlede i Sanfundet
hovedsagelig holde sig til de vegetabilske Fødemidler; der er allerede
i det tidligere gjort opmærksom paa, at Brødet alene udgør Hdvdelen