Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Spisernes Tilberedning. 41 Fordøjelsesvædskerne ville kunne paavirke dem i den stærkest mulige Grad. Dette opnaar man som bekendt bedst ved Madens Kogning (eller Stegning), og den er altsaa det Hjælpemiddel, ved hvilket Nærings- og Nydelsesmidlerne fra en i og for sig i Reglen uspiselig Tilstand gøres skikkede til at opretholde den menneskelige Organisme og avle dens Kraft. Med Rette gjaldt derfor hos Romerne i deres gode Tid Arnen, ved hvilken Husmoderen røgtede sit Hverv og drog Om- sorg for sine Kæres Vel og Sundhed, for en Helligdom; de vare sig bevidste, at Menneskene, idet cle forsøgte at tilberede Jordens Frugter og Dyrenes Kød paa kunstfærdig Maade, gjorde det første Skridt paa Civilisationens Vej. Det vilde være en Lykke, om man i vore Dage vilde vende tilbage til denne Anskuelse, og om vore Kvinder maatte blive gennemtrængte af den Erkendelse, at Madens Tillavning ikke er noget lavt Haandværk, men det vigtigste Led i den ædle Kunst at for- længe Livet. Den fysiologiske Betydning af Kogningen er, kort udtrykt, at denne dels forhøjer, dels i det hele bevirker Fødemidlernes Fordøjelighed, og at den giver Maden den Velsmag, der er ubetinget nødvendig til Kildring af Smags- og Lugtesansen og til Pirring af For- døjelsesorganernes Kirtler (se Kap. II), samt endelig, at den tjener som en profylaktisk, cl. v. s. forebyggende, Foranstaltning, idet den dræber muligt tilstedeværende sundhedsskadelige Bestanddele. Da det sidste Punkt vil blive nærmere behandlet senere, skal der her kun gøres nogle almindelige Bemærkninger om de to første. Et Fødemiddels Fordøjelighed afhænger paa den ene Side af dets kemiske Beskaffenhed. I saa Henseende have vi allerede set, at de animalske Næringsmidler i det hele taget ere de vegetabilske be- tydeligt overlegne, og høje Temperaturer indvirke lidet paa deres op- rindelige Forhold; de taales og udnyttes som Regel lige saa godt i raa som i kogt Tilstand. Paa den anden Side har man det ved for- skellige mekaniske Forholdsregler i sin Magt at forøge Fordøjeligheden betydeligt, saaledes ved Fjernelse af svært eller slet ikke fordøjelige Bestanddele som Knokler, Sener og Hinder, og fremfor alt ved Fin- deling, uden hvilken Ford øj elsesvædskerne kun komme i ufuldstændig Berøring med Maddelene. Ganske overordenlig vigtig er en omhyggelig Behandling af sidstnævnte Art ved Plantefødemidlerne, da disse uden den, hvad der f. Eks. kendes fra Bønner og Ærter, endog under visse Omstændigheder kunne gaa fuldstændig uforandrede igennem Tarm- kanalen. Og her er desuden Ophedningen med faa Undtagelser et al- deles uundværligt Hjælpemiddel, idet den foraarsager en kemisk Om-