Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Spiseregler. 47 end naar den blot er kogt paa almindelig Maade. Den samme Forskel er der imellem cle afsiede og de simpelthen udkogte, hele Bælgfrugter, hvilke sidste endog ere en svært fordøjelig, oppustende Ret. Hoved- grunden hertil ligger vistnok hos Skallerne, der jo, som tidligere om- talt, aldeles ikke angribes af Fordøjelsesvædskerne; men selv om man fjerner dem — som ved Ærterne: enten ved disses Afskalning eller ved at Udkoget slaas igennem et Dørslag —, ere de paagældende Spiser utvivlsomt siettere fordøjelige end de tilsvarende Retter, lavede at Leguminosemel. Ogsaa ved K aal en træffer Kogekunsten det rette, naar den foreskriver fin Hakning som første Led i Tilberedningen. Af unge Grøntsager udtrækker det varme Vand en Del af Næringsstofferne, men da de undertiden indeholde ildesmagende Substanser, der lige- ledes udkoges, maa man i disse Tilfælde ikke desto mindre hælde det første Vand bort. Bælgfrugter bør man kun koge i blødt Vand; det haarde, d. v. s. kalkrige, maa man enten først give et Opkog, eller i hver Pot tilsætte en Knivspidsfukl af tvekulsurt Natron (Soda- pulver). Uden denne Forholdsregel vilde Leguminosernes Æggehvide- stof, Leguminet, med Kalken danne en uopløselig Forbindelse, der forhindrer, at de koge ud. Endvidere skal man helst sætte dem kolde over Ilden og opvarme langsomt. Om de alkohol- og alkaloidholdige Nydelsesmidler er allerede sagt, hvad der behøves. Spiseregler. I det gode Selskab foreskrives der som bekendt ved Maaltiderne en Mængde Formaliteter, som man maa overholde, hvis man vil gælde for et dannet Menneske. At Opstillingen af disse nærmest sker fra et æsthetisk Synspunkt, er der intet ondt at sige om; thi ihvorvel Maal- tidets Hovedformaal maa være at tilfredsstille Smags- og Lugtesansen, er det dog, da ogsaa Sagens psykiske Side spiller en vis Rolle, ingen- lunde uvigtigt, af. der ved Bordet igennem Øjet bringes velgørende Ind- tryk til Hjernen; og jo højere Kulturtrin et Menneske staar paa, desto føleligere er Trangen i saa Henseende. Under alle Omstændigheder har Sindsstemningen en umiskendelig Indflydelse paa Fordøjelsen; den kan ikke alene forhøje og forringe, ja helt ophæve Madlysten, men af den afhænger det ogsaa meget, hvilket Udbytte man faar af det spiste. Kun naar man sætter sig til Bords med et roligt og tilfredst Sind, opnaar man den rette Nydelse, kun da bliver Spisningen det for Liv og Helbred, som den skal og bør være. I denne Erkendelse