Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

48 Spiseregler (Tygningen). burde enhver, naar Bordet kaldei’, kaste Dagens Sorger og Besværlig- heder til Side, undgaa al aandelig Anspændelse og indtage sit Maaltid under munter Passiar. Men ved Siden heraf stiller Fordøjelsesprocessen sine bestemte fysiske Krav, som ikke tør lades ude af Betragtning. Det første af disse møder os, saa snart Maden er kommen indenfor Tændernes Omraade, og gaar ud paa det samme som et meget omtalt Led i Spisernes Tilberedning, nemlig at findele Fødemidlerne for at gøre dem tilgængelige for Fordøjelsesvædskernes Paavirkning. At tygge langsomt er derfor et Paabud, som ingen ustraffet overtræder. En Mængde Mave- og Tarmsygdomme, der forkorte og forbitre Tilværelsen, have deres Grund i den slemme Vane at sluge Maden og derved tvinge Maven til at gøre Tændernes Arbejde. Naar man plejer sine Tænder omhyggeligt, forener man altsaa det behagelige med det nyt- tige: man forskønner sit ydre Menneske samtidig med, at man værner om Organismens Evne til at gøre sig Fordøjelsesarbejdet saa Ifet som muligt. Ere Tænderne gaaede tabt, kan man ved vor Tids frem- skredne Tandteknik kun indtrængende tilraade at erstatte dem med kunstige, ved hvis Hjælp selv gamle Mennesker, naar de ellers ere raske, uden Vanskelighed kunne fortære endog svært fordøjelige Retter. Nu kunde det jo maaske tænkes, at Tændernes Betydning her var overvurderet, da man dog efter Pattebørnenes Eksempel maatte kunne leve af Vædsker eller i Nødstilfælde af blød Grød. Paa denne Indvending have Erfaringer, indhøstede ved Forsøg i Fængsler, givet det Svar, at voksne Mennesker ikke længe befinde sig vel ved en saadan Diæt, da Legemet kun ved ivrigt mekanisk Arbejde, i det hele ved rigelig Bevægelse, kan komme af med det modtagne store Overskud af Vand. Og som bekendt have ikke alene Fangerne, men ogsaa utallige andre Mennesker, vanskeligt ved at benytte dette Middel. Samtidig med at Tygningen saaledes besørger Fødemidlernes Findeling, har den ogsaa en anden meget vigtig Opgave. Ved Kæ- bernes kraftige Bevægelse ægges nemlig Spytkirtlerne til en rigeligere Afsondring af deres Safter, der under Tygningen blandes med Maden og i denne indleder en kemisk Proces, idet Spyttet har den Egenskab, at det omdanner Stivelsen og dermed beslægtede Forbindelser (det virker saaledes specielt paa Fødemidlernes Kulhydrater) til Sukker, der er opløseligt og til sidste Rest opsuges af Tarmen. Jo længere altsaa Maden bearbejdes i Munden, og jo rigeligere den indæltes med Spyt, desto lettere har Tarmkanalen senere ved at behandle denne Del af