Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Spisernes og Drikkenes Varmegrad.
49
Næringen. Lige saa rigtig det derfor kan være, naar Fordøjelsen er i
Lorden , at foretrække flydende e]ler Grød-Spiser, lige saa forkert er
det at holde sig alene til disse, naar clen er normal; men til Af-
veksling fra faste, især tørre, Spiser ere de altid paa deres Plads.
Et Forhold, imod hvilket man desværre kun altfor ofte forsynder
sig, er Spisernes og Drikkenes Varmegrad. At al den Mad, som
gives Barnet i dets første Leveaar, maa have en aldeles bestemt
Temperatur (Blodets Varme), staar vist klart selv for den, der ellers
kun har lidet Kendskab til Hygiejne; enhver lærer jo her umiddelbart
af Naturen, hvorledes han skal forholde sig. Derimod mene endnu
uendelig mange Mennesker, at de for deres eget Vedkommende kunne
stille sig i dette Punkt, ganske som de finde for godt. Men en saa-
clan Anskuelse er i Virkeligheden saa vrang som vel mulig og fører
med ufejlbarlig Sikkerhed til alvorlige Fordøjelsesbesværligheder.
Ihvorvel det ikke skal nægtes, at der i denne Henseende tør ind-
rømmes et vist Spillerum, lader der sig dog uden Vanskelighed op-
stille nogle bestemte Grundsætninger, som enhver maa følge, hvis han
ikke uden Nødvendighed vil sætte sit Helbred paa Spil.
Den første og vigtigste af disse Grundsætninger er, at man saa
vidt muligt maa undgaa alle yderliggaaende Varmegrader. En
Regel, som ansete Hygiejnikere i saa Henseende udtrykkelig fastslaa,
er den, at alt, hvorved der fremkaldes Smerte i Munden og Svælget,
er for varmt, og alt, hvorved der foraarsages Svie i Tænderne eller
føles en isnende Kulde i Mavegruben er for koldt; Grænserne for
det tilladelige ere omtr. 55° C. (= 44° R.) og 5—7° C. (= 4—6°R.).
Dog ere ved en Gennemsnitsvarme af 37—38° C. (= ca. 30° R.) de
fleste Fødemidler ikke alene Organismen bedst tjenlige, men smage
ogsaa ubetinget bedst, og denne Temperatur, Blodvarmen, maa
derfor betragtes som Madens normale Varmegrad- Imidlertid
er der adskillige Spiser, som man af bestemte Grunde kun nyde
varmere eller koldere, og desuden veksler man med Temperaturen
for enten at opvarme eller afkøle Legemet, alt eftersom de ydre Om-
stændigheder fremkalde Trangen til det ene eller det andet. Og i
denne sidste Henseende maa det endog anses for et bestemt hygiejnisk
Krav, som man ikke uden Skade for Sundheden kan unddrage sig i
længere Tid, at der indtages mindst et varmt Hoved m aal tid om
Dagen; med Rette søger man i den Omstændighed, at Arbejderne ofte
maa se bort fra denne Fordring, en af Aarsagerne til Drikfældigheden
hos dem. Derimod maa man være særdeles varsom med at lade
Fornuftig Sundhedspleje. 4