Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Spisernes og Drikkenes Varmegrad.
51
man ved strengt Arbejde i Solheden, bl. a. ogsaa paa Marschture,
ikke vælge noget bedre.
6) Kødsuppe: Denne smager meget behageligt og taales bedst
ved 37—45° C. (= 29,5—36° R.). De fleste Suppearter foi’holde
sig paa samme Maade; Frugtsupper nydes ogsaa ofte kolde.
7) Mælk: Ved denne er der et stort Spillerum forVarmegraden,
da nogle helst drikke den kold, andre helst varm. I sidste Tilfælde
gør man bedst i ikke at overskride Blodvarmen (d. v. s. 38° G.
— 30° R.), i første Tilfælde er 16—18° C. (= 13—14,5° R.) den
heldigste Temperatur.
8) Gr ød spis er: Disse ere karakteristiske ved, at de afkøles
meget-langsomt, og naar man ikke tager sig i Agt, kan man derfor
let brænde sig slemt paa dem. De skulle helst spises ved 37—42° C.
(= ca. 29,g—33,50 R.); helt afkølede ere de hverken synderlig vel-
smagende eller ret tjenlige til at spises.
9) Stegte Kødretter: Ved disse er ligeledes en Temperatur
af 37—42° C. (= 29,5—33,5° R.) den mest passende. Her maa
der lægges Mærke til, at man jo sammen med Kødet spiser mere
eller mindre Fedt, der er flydende ved den nævnte Varmegrad, men
hurtigt størkner ved Afkøling og da taber i Fordøjelighed. løvrigt er
der intet at indvende imod kold Steg, cler jo som bekendt gerne
bruges til Paalæg, men den varme fortjener under alle Omstændig-
heder at foretrækkes — idetmindste af sunde Mennesker —, ikke
mindst fordi Trevlerne i mange Slags Kød blive fastere og sværere
fordøjelige ved Afkølingen.
10) Brød: Den, der lader sig forlokke af det friskbagte Brøds
krydrede Duft og behagelige Smag til at fortære Mængder af det,
maa kun altfor ofte bøde derfor med heftige Mavesmerter. Ja endog
ved en Varmegrad af 38° C. (== 30,5° R.), cler jo i og for sig maa
kaldes uskadelig, finder dette Sted. Grunden hertil er den, at det
varme Brød som Følge af dets klæbrige Beskaffenhed hverken kan
tygges grundigt eller inclæltes tilstrækkelig med Spyt, og man vil let
forstaa, at det da maa blive svært fordøjeligt. Det bør derfor aldrig
nydes, før det er afkølet til almindelig Stuevarme. I det hele taget
er frisk Brød altid mindre fordøjeligt end Brød, der er 1—2 Dage
gammelt.
4.*