Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

52 Maaltidernes Fordeling. Maaltidernes Fordeling. Hvad enten Mennesket lever i den mest raa Naturtilstand, eller det staar paa det højeste Trin af Kultur, indtager det sit daglige Be- hov af Føde i flere Maaltider. Et Forsøg paa at tilføre Legemet den hele Mængde paa en Gang vilde totalt mislykkes eller i hvert Fald drage alvorlige Mave- og Tarmsygdomme og betydelige Forstyrrelser i hele Organismen efter sig. Grunden hertil er simpelthen den, at det for en Dag nødvendige Kvantum er altfor stort til, at Fordøjelses- kanalen kan rumme det, og at, selv om denne Hindring virkelig und- tagelsesvis skulde blive overvunden, Næringsstofferne da vilde blive meget slet udnyttede. Saa lidet det end endnu lader sig gøre at opstille en almen- gyldig Regel for, hvorledes Maaltiderne skulle fordeles, saa ere dog absolut alle enige om, at den strengeste Regelmæssighed er at an- befale for enhver, lige fra Pattebarnet til Oldingen. Maven og Tarmen ere jo nemlig undergivne de selvsamme Love som alle andre Organer. Vil man, at de skulle udvikle sig og virke paa fyldestgørende Maade, saa maa der gives dem Ro til at fuldende et paabegyndt Arbejde, før man paabyrder dem et nyt. Holder man sig dette efterretteligt, kan man ogsaa være sikker paa, at de fuldt ud opfylde deres Pligt. Maaltidernes Antal og Mængden af den Mad, der hver Gang skal spises, ere meget ubestemmelige Størrelser, da de maa rette sig saavel efter Vanen som efter Menneskenes Beskæftigelse. Vi skulle derfor kun antyde, hvad der i det hele maa anses for heldigst. Voksne Mennesker udenfor Arbejderstanden have i Reglen nok i tre Maaltider: Frokost, Middags- og Aftensmad; høre de derimod til Arbejdsklassen, trænge de gerne til et Mellemmaaltid om Formid- dagen, eventuelt ogsaa om Eftermiddagen, og det samme gælder for Børn, især naar de vokse stærkt. Dieperioden, i hvilken Væksten staar paa sit Højdepunkt, kræver, som naturligt er, endnu mere, ikke alene for Barnet, men ogsaa for Moderen, der jo maa ernære to Organismer; nærmere herom vil senere blive fremsat. Hvad det enkelte Maaltids Mængdeforhold angaar, hersker der gennemgaaende store Forskelligheder, idet man snart kun nyder en Mundsmag, snart Trediedelen eller maaske Halvdelen af Dagens Behov. Om Morgenen tidligt, naar Legemet er udhvilet og styrket efter Søvnen, synes Trangen til at spise ikke at være stærkt fremtrædende hos nogen; selv den fysisk anstrengte nøjes med en Bagatel; men til