Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Maaltidernes Fordeling. 53 Gengæld vaagner den saa meget kraftigere midt paa Dagen og om Aftenen. Overensstemmende hermed vil man næsten overalt finde, at de to store Maaltider henlægges til disse Tider af Dagen (Mellemmaaltiderne om Formiddagen og om Eftermiddagen have kvanti- tativt kun ringe Betydning), og Spørgsmaalet bliver da, hvilket af dem der bør serveres som Hovedmaaltid. I England, og iøvrigt i stigende Grad ogsaa i Kontinentets store Handelsbyer, hvor man gaar sent til Ro, indtager man sit største Maalticl Kl. 6 eller 7 om Efter- middagen, efter at man har sluttet sine Forretninger, og det kan ikke nægtes, at meget taler for denne Ordning fremfor alt den Omstæn- dighed, at Fordøjelsen da kan foregaa i al Ro, og uden at der ved andet Arbejde lægges Beslag paa Legemets Kraft. Imidlertid, det, der passer for een, passer ikke altid for alle. Ved enhver Livsstilling, hvor der nærmest arbejdes med Aanden, og hvor Dagværket derfor gerne begyndes forholdsvis sent og endes temmelig tidligt, er en saa- dan Levemaade fuldstændig paa sin Plads, idet de paagældende i Arbejdstiden have nok i Morgenmaaltidet. der iøvrigt hos Englænderne er ganske solidt, og den midt paa Dagen indtagne Frokost (luncli). Den, der derimod ernærer sig ved sine Hænders Arbejde, og som begynder tidligere og holclei’ senere op, han føler midt paa Dagen, naar Halvdelen af hans Gerning er tilendebragt, Trang til at styrke sig ved et rigeligere Maaltid til den betydelige Del af Dagværket, som endnu er tilbage. Selv om nu det her fremsatte vistnok maa antages at træffe det rette, skal dermed dog ingenlunde være sagt, at enhver, der lever efter andre Sædvaner, derfor støder an imod Sundhedens Krav; tvært- imod gives der Tusinder og atter Tusinder af Eksempler paa, hvor- ledes Mennesker Slægtled efter Slægtled have levet helt anderledes, uden at lide det mindste derved. Af største Vigtighed er det derimod, hvilket end Hovedmaaltidet er, at der lægges et tilstrækkelig langt Mellemrum imellem de store Maaltider; thi naar Maven blot er bleven nogenlunde fyldt, forløber der altid mindst seks Timer, før den har afgivet hele sit Indhold til Tarmen, og ved en væsenlig kortere Pause vilde den derfor let blive overlæsset til uundgaaelig Skade for Sundheden. En anden vigtig Regel er den, at et Hoved- maaltid ikke henlægges for nær Sengetid. At Hovedmaaltidet, naar det paa nogen Maade lader sig gøre, sammensættes af flere Retter, er ubetinget heldigt, da den under alle Omstændigheder nødvendige Afveksling imellem de forskel-