Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Maaltidernes Fordeling.
53
Gengæld vaagner den saa meget kraftigere midt paa Dagen og om
Aftenen. Overensstemmende hermed vil man næsten overalt finde,
at de to store Maaltider henlægges til disse Tider af Dagen
(Mellemmaaltiderne om Formiddagen og om Eftermiddagen have kvanti-
tativt kun ringe Betydning), og Spørgsmaalet bliver da, hvilket af
dem der bør serveres som Hovedmaaltid. I England, og iøvrigt i
stigende Grad ogsaa i Kontinentets store Handelsbyer, hvor man gaar
sent til Ro, indtager man sit største Maalticl Kl. 6 eller 7 om Efter-
middagen, efter at man har sluttet sine Forretninger, og det kan ikke
nægtes, at meget taler for denne Ordning fremfor alt den Omstæn-
dighed, at Fordøjelsen da kan foregaa i al Ro, og uden at der ved
andet Arbejde lægges Beslag paa Legemets Kraft. Imidlertid, det, der
passer for een, passer ikke altid for alle. Ved enhver Livsstilling,
hvor der nærmest arbejdes med Aanden, og hvor Dagværket derfor
gerne begyndes forholdsvis sent og endes temmelig tidligt, er en saa-
dan Levemaade fuldstændig paa sin Plads, idet de paagældende i
Arbejdstiden have nok i Morgenmaaltidet. der iøvrigt hos Englænderne
er ganske solidt, og den midt paa Dagen indtagne Frokost (luncli).
Den, der derimod ernærer sig ved sine Hænders Arbejde, og som
begynder tidligere og holclei’ senere op, han føler midt paa Dagen,
naar Halvdelen af hans Gerning er tilendebragt, Trang til at styrke
sig ved et rigeligere Maaltid til den betydelige Del af Dagværket, som
endnu er tilbage.
Selv om nu det her fremsatte vistnok maa antages at træffe det
rette, skal dermed dog ingenlunde være sagt, at enhver, der lever
efter andre Sædvaner, derfor støder an imod Sundhedens Krav; tvært-
imod gives der Tusinder og atter Tusinder af Eksempler paa, hvor-
ledes Mennesker Slægtled efter Slægtled have levet helt anderledes,
uden at lide det mindste derved. Af største Vigtighed er det derimod,
hvilket end Hovedmaaltidet er, at der lægges et tilstrækkelig
langt Mellemrum imellem de store Maaltider; thi naar Maven blot
er bleven nogenlunde fyldt, forløber der altid mindst seks Timer, før
den har afgivet hele sit Indhold til Tarmen, og ved en væsenlig
kortere Pause vilde den derfor let blive overlæsset til uundgaaelig
Skade for Sundheden. En anden vigtig Regel er den, at et Hoved-
maaltid ikke henlægges for nær Sengetid.
At Hovedmaaltidet, naar det paa nogen Maade lader sig
gøre, sammensættes af flere Retter, er ubetinget heldigt, da den
under alle Omstændigheder nødvendige Afveksling imellem de forskel-