Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
54 Hvorledes man skal forholde sig efter Maaltidet. lige Nærings- og Nydelsesmidler saaledes bedst sker Fyldest. Men paa den anden Side kan der ikke advares for stærkt imod Over- drivelse; og fra dette Synspunkt kan man kun se med Bekymring paa de i vore Dage desværre saa yndede Dineer og Soupeer med deres overdaadige, i Længden absolut maveødelæggende Sammensæt- ning. Nærmest Maalet kommer utvivlsomt den gode borgerlige Hus- holdning med dens tre Variationer: Suppe, Gemyse og Kød samt ved højtidelige Lejligheder maaske endnu en sød Dessert; ved denne Sammensætning sker der Ganen dens Ret, uden at man løber Fare for at gøre for meget af det gode. Stor Betydning har endvidere Spørgsmaalet om, hvorvidt man skal drikke til sin Mad. Erfaringen har lært, at en mindre Mængde Vand taales godt, en rigeligere Mængde derimod er skadelig, især naar Maaltidet bestaar af Æg; i sidste Tilfælde vil man endog ofte kunne føle sig højst utilpas. Ved alkoholiske Drikke er Forholdet omtrent det samme , kun med den Forskel, at et Overmaal af Alkohol i langt højere Grad end Vandet besværliggør Mavens Arbejde; men paa den anden Side have meget smaa Mængder Spiritus, navnlig i Form af Vin, en befordrende Ind- flydelse paa Fordøjelsen, og fra gammel Tid tilskriver man Snapsen den Egenskab, at den letter Fordøjelsen af fede Spiser; dette er vist- nok ogsaa rigtigt, naar det drejer sig om en enkelt god Snaps hos den, der har strengt legemligt Arbejde, og hvis Fordøjelse er fuld- stændig normal. Alle »Bittere« ere overflødige og den daglige Ny- delse af dem i længere Tid forkastelig. Ved Afgørelsen om, hvorledes man bedst skal forholde sig efter Maaltidet, møder der os meget forskellige Anskuelser. De gamle Romere have efterladt os den Regel: »Efter Maaltidet skal Du staa eller tusind Skridt gaa« (»Post coenam stabis seu passus 'mille meabisP). I Modstrid hermed staar den vidtudbredte Skik at tage en Siesta eller endog en kort Søvn efter Boi’det. Hvad er nu rigtigt, og hvad er galt? Ja, Sagen er ganske simpelt den, at der ikke kan op- stilles nogen Regel, som passer for alle; saavel det ene som det andet kan efter Omstændighederne anses for hygiejnisk rigtigt. Patte- barnet falder, hver Gang det har spist sig mæt, hen i en blid Slummer, der med Rette gælder for et Tegn paa, at det befinder sig vel, og en lignende Trang finder man hos mindre Børn efter Die- perioden, men den tilfredsstilles hos disse ved en eller to Timers Søvn efter Middagsmaaltidet. Endvidere plejer der henimod Livets Aften at indfinde sig en uovervindelig Træthed efter Bordet, og der