Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54 Hvorledes man skal forholde sig efter Maaltidet.
lige Nærings- og Nydelsesmidler saaledes bedst sker Fyldest. Men
paa den anden Side kan der ikke advares for stærkt imod Over-
drivelse; og fra dette Synspunkt kan man kun se med Bekymring
paa de i vore Dage desværre saa yndede Dineer og Soupeer med
deres overdaadige, i Længden absolut maveødelæggende Sammensæt-
ning. Nærmest Maalet kommer utvivlsomt den gode borgerlige Hus-
holdning med dens tre Variationer: Suppe, Gemyse og Kød samt ved
højtidelige Lejligheder maaske endnu en sød Dessert; ved denne
Sammensætning sker der Ganen dens Ret, uden at man løber Fare
for at gøre for meget af det gode. Stor Betydning har endvidere
Spørgsmaalet om, hvorvidt man skal drikke til sin Mad. Erfaringen
har lært, at en mindre Mængde Vand taales godt, en rigeligere
Mængde derimod er skadelig, især naar Maaltidet bestaar af Æg; i
sidste Tilfælde vil man endog ofte kunne føle sig højst utilpas. Ved
alkoholiske Drikke er Forholdet omtrent det samme , kun med den
Forskel, at et Overmaal af Alkohol i langt højere Grad end Vandet
besværliggør Mavens Arbejde; men paa den anden Side have meget
smaa Mængder Spiritus, navnlig i Form af Vin, en befordrende Ind-
flydelse paa Fordøjelsen, og fra gammel Tid tilskriver man Snapsen
den Egenskab, at den letter Fordøjelsen af fede Spiser; dette er vist-
nok ogsaa rigtigt, naar det drejer sig om en enkelt god Snaps hos
den, der har strengt legemligt Arbejde, og hvis Fordøjelse er fuld-
stændig normal. Alle »Bittere« ere overflødige og den daglige Ny-
delse af dem i længere Tid forkastelig.
Ved Afgørelsen om, hvorledes man bedst skal forholde sig
efter Maaltidet, møder der os meget forskellige Anskuelser. De
gamle Romere have efterladt os den Regel: »Efter Maaltidet skal Du
staa eller tusind Skridt gaa« (»Post coenam stabis seu passus 'mille
meabisP). I Modstrid hermed staar den vidtudbredte Skik at tage en
Siesta eller endog en kort Søvn efter Boi’det. Hvad er nu rigtigt, og
hvad er galt? Ja, Sagen er ganske simpelt den, at der ikke kan op-
stilles nogen Regel, som passer for alle; saavel det ene som det
andet kan efter Omstændighederne anses for hygiejnisk rigtigt. Patte-
barnet falder, hver Gang det har spist sig mæt, hen i en blid
Slummer, der med Rette gælder for et Tegn paa, at det befinder sig
vel, og en lignende Trang finder man hos mindre Børn efter Die-
perioden, men den tilfredsstilles hos disse ved en eller to Timers
Søvn efter Middagsmaaltidet. Endvidere plejer der henimod Livets
Aften at indfinde sig en uovervindelig Træthed efter Bordet, og der