Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
- 82 — bruges en særlig Luftpumpeolie] i Nødsfald kan Gylinderolie benyttes for kortere Tid, men denne er i Reglen ikke saa ren som Luftpumpeolien; den afsætter flere faste Stoffer paa Pumpeventilerne, hvorved disse lettere hænger fast, og derfor kræver hyppigere Eftersyn. 94. Smøremidler. Smøreoliens Tilførsel kan være periodisk eller stadig-, i sidste Tilfælde kan man benytte Vægtsmøring, Tryksmøring, Svingsmøring eller Badsmøring. Periodisk Tilførsel er tilstrækkelig ved ydre Slidflader, som kun med ringe Hastighed og Tryk glider over hinanden, eller som kun nu og da bevæger sig, saasom Trækstænger, Skifte- eller Drejetøjets Tandhjuls- tappe, naar Hjulene staar stille under Frembevægelsen m. m. Man kan da ofte nøjes med at hælde nogle Draaber Maskinolie med en Smøre- kande ned i et Smørehul, hvorfra en Smøregang fører til Slidfladen; for at Smørehullet kan danne Beholder for Olien, vender det opad. Til Motorers mindre vigtige Slidflader, til Stævnrør uden olietæt Pak- daase og særligt til Spil anvendes hyppigt Stauffers Fedtkop (Fig. II, 26). Denne fyldes med stivnet Fedt e. 1.; af og til drejes Laaget lidt, hvorved Fedt gennem Smørerøret presses ind til Slidfladen. Fedts Smøreevne er ikke saa god som Olies, men Fedtet holder sig godt mellem Slidfladerne, og Spildet er lille. 95. Vægtsmøring benyttes meget, navnligt til Lejer; den almindeligste Maade er at lede Olien fra en Beholder: Smørekoppen, i afpasset Mængde gennem Rør og Kanaler til Slidfladerne (Fig. II, 16, 17, 21 og 22); i den ene af disse er skaaret bugtede Smøregange, som fordeler Smørelsen over Fladerne. Smørekoppen er en rund eller firkantet Beholder af Metal (Fig. 18), som indvendigt har et eller flere opstaaende Rør; den kan lukkes med et Laag. Den fyldes med Maskinolie, som af en Vtege af sammenlagt Uldgarn suges op i det opstaaende Rør, hvorfra den ved sin Vægt søger nedefter til Slidfladerne. Til Vægens ene Ende er i Reglen befæstet en Blyklump, som holder den nedsænket i Olien; til dens anden Ende er fastgjort en snoet Metaltraad, hvormed Vægen stikkes ned i Røret. Vægens Sugeevne beror paa Haarrørsvirkningen. Koppen fastskrues paa vedkommende Maskindel eller ved Manøvre- pladsen paa Motorens Cylindre, Stativer e. 1., og er da i sidste Tilfælde i Reglen indrettet til Smøring af flere Slidflader. Fig. 19 viser en aflang- Centralsmørekop til seks Rør; den kan have et om Hængsler drejeligt Laag, som beskytter Olien mod Støv. Centralsmørekoppen kan ogsaa have indstillelige Dryphaner, hvorfra Olien drypper ned i Tragte paa Rør, førende til hver enkelt Slidflade, eller man bruger til Afpasning af Tilførselen Drypventiler ofte med Draabetæller, hvor Oliedraaberne er synlige. Forandrer Fartøjets Styrlastighed sig meget ved fuld Fart, gives en