Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— lOG —
bremsen; hver anden af dennes Bremseringe er tvungen til at følge
Tromlen q, og hver anden Bakhjulet m. Omkring Tromlen er anbragt
et Bremsebaand s, hvis Ender kan fjærnes fra eller nærmes til hinanden
ved en drejelig, med stejlt Snit skaaren Spindel, der gaar gennem Mø-
trikker paa Bremsebaandets Ender.
Ved Hjælp af Gangskiftningshaandtaget t kan Pladebremse og Brem-
sebaand paavirkes samtidigt. Skal Drivskruen gaa frem, er Bremsebaandet
løst omkring Tromlen, medens Pladebremsens Bremseringe er pressede
ind mod hinanden; hele Skiftetøjet vil dreje rundt med Akslerne. Skal
Drivskruen bakke, flyttes Gangskiftningshaandtaget til sin anden Yder-
stilling, Trykket mellem Bremseringene ophæves, Bremsebaandet spændes,
Tromlen vil staa stille, og Motorens Kraft overføres fra Fremhjulet l til
de nu omkring Tappen^ drejende Sidehjulo, videre til Bakhjulet m, hvis
Omdrejningsretning vil blive modsat Fremhjulets.
Stilles Haandtaget i Midtstilling, vil baade Pladebremse og Bremse-
baand være løse; Sidehjulene vil løbe hen over Bakhjulet, Tromlen vil
rotere med det halve af Krumtapakslens Omdrejningshastighed, og Mel-
lemaksel samt Drivskrue st aar stille.
Mellemakslens Agterende hviler i et Mellemleje, der slutter til et
Kugletrykleje.
118. Kromhout-Motor en (D. Goedkoop, Amsterdam) har Tændhoved
med Tændplade (Fig. VII, 5). Ovenpaa det vandkølede Cylinderdæksel
er fastboltet en Støbejernsplade, i hvis Midte findes en skaalformet Klods,
hvorfra Tændpladen udgaar.
Rettes Blæselampens Flamme mod Klodsen, overfører denne Varme
til Tændpladen.
119. Høj tryks motoren. I Almindelighed. I denne Motor findes
ingen Flamme, Gnist eller hede Overflader til at tænde Ladningen, idet
dette sker ved Selvtænding som i Brændtrykmotoren. Højtryksmotorer
kaldes derfor undertiden „Semi-Dieselmotorer“. Da Forbrændingen imid-
lertid finder Sted saa godt som under konstant Rumfang, maa Højtryks-
motoren henhøre under Brændstødmotorerne.
Kraftolier: Mellem- og Raaolier.
Enkeltcylinderydelsen er omkr. 50 HK.
Højtryksmotoren, der forekommer baade som Firtakt- og Totakt-
motor, kan henføres til to Hovedformer:
a) Luft samtrykkes stærkt, og lige før Tænding indpumpes Kraftolie
efter en meget omhyggelig Forstøvning og i Reglen efter en forud-
gaaende Forvarmning ved Spildegassens Varme. Denne Motor er i det
væsentlige som en Mellemtryksmotor uden Vandindsprøjtning men med
stærkere Samtryk. (Eks. Campbell’s Højtryks Raaoliemotor).
b) Ved Samtrykkamret findes et lille Oliekammer, hvori Kraftolien