Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— lOG — bremsen; hver anden af dennes Bremseringe er tvungen til at følge Tromlen q, og hver anden Bakhjulet m. Omkring Tromlen er anbragt et Bremsebaand s, hvis Ender kan fjærnes fra eller nærmes til hinanden ved en drejelig, med stejlt Snit skaaren Spindel, der gaar gennem Mø- trikker paa Bremsebaandets Ender. Ved Hjælp af Gangskiftningshaandtaget t kan Pladebremse og Brem- sebaand paavirkes samtidigt. Skal Drivskruen gaa frem, er Bremsebaandet løst omkring Tromlen, medens Pladebremsens Bremseringe er pressede ind mod hinanden; hele Skiftetøjet vil dreje rundt med Akslerne. Skal Drivskruen bakke, flyttes Gangskiftningshaandtaget til sin anden Yder- stilling, Trykket mellem Bremseringene ophæves, Bremsebaandet spændes, Tromlen vil staa stille, og Motorens Kraft overføres fra Fremhjulet l til de nu omkring Tappen^ drejende Sidehjulo, videre til Bakhjulet m, hvis Omdrejningsretning vil blive modsat Fremhjulets. Stilles Haandtaget i Midtstilling, vil baade Pladebremse og Bremse- baand være løse; Sidehjulene vil løbe hen over Bakhjulet, Tromlen vil rotere med det halve af Krumtapakslens Omdrejningshastighed, og Mel- lemaksel samt Drivskrue st aar stille. Mellemakslens Agterende hviler i et Mellemleje, der slutter til et Kugletrykleje. 118. Kromhout-Motor en (D. Goedkoop, Amsterdam) har Tændhoved med Tændplade (Fig. VII, 5). Ovenpaa det vandkølede Cylinderdæksel er fastboltet en Støbejernsplade, i hvis Midte findes en skaalformet Klods, hvorfra Tændpladen udgaar. Rettes Blæselampens Flamme mod Klodsen, overfører denne Varme til Tændpladen. 119. Høj tryks motoren. I Almindelighed. I denne Motor findes ingen Flamme, Gnist eller hede Overflader til at tænde Ladningen, idet dette sker ved Selvtænding som i Brændtrykmotoren. Højtryksmotorer kaldes derfor undertiden „Semi-Dieselmotorer“. Da Forbrændingen imid- lertid finder Sted saa godt som under konstant Rumfang, maa Højtryks- motoren henhøre under Brændstødmotorerne. Kraftolier: Mellem- og Raaolier. Enkeltcylinderydelsen er omkr. 50 HK. Højtryksmotoren, der forekommer baade som Firtakt- og Totakt- motor, kan henføres til to Hovedformer: a) Luft samtrykkes stærkt, og lige før Tænding indpumpes Kraftolie efter en meget omhyggelig Forstøvning og i Reglen efter en forud- gaaende Forvarmning ved Spildegassens Varme. Denne Motor er i det væsentlige som en Mellemtryksmotor uden Vandindsprøjtning men med stærkere Samtryk. (Eks. Campbell’s Højtryks Raaoliemotor). b) Ved Samtrykkamret findes et lille Oliekammer, hvori Kraftolien