Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 108 — I de hidtil beskrevne Motorer tilføres Cylinderens Vandtrøje Køle- vand forneden, og dette bortstrømmer fra Cylinderdækslet; herved und- gaas Dannelse af Damp- og Luftblærer i Trøjen. I Brons-Motorerne derimod findes saavel Til- som Afgangsstudsene for Kølevandet paa Gylinderdækslet; ved sin egen Tyngde søger det kolde Kølevand nedefter, og den øvre Del af Cylinderen, der i denne Motor er udsat for at blive særlig varm, køles godt; foroven og forneden i Vandtrøjen er Varme- graden omtrent ens, hvilket er heldigt, da skadelige Paavirkninger, som skyldes Varmegradsforskel i Vandtrøjen, derved undgaas. Under det størst tilladelige Omdrejningstal virker Regulatoren ikke; som ovenfor anført træder den kun i Virksomhed, naar Motoren er ved at gaa hurtigere end den nævnte Grænse; denne Ejendommelighed med- fører undertiden, at Motoren, særligt ved og i Nærheden af Tomgang, „pumper“, d. v. s. dens Omløbshastighed svinger stærkt i nogen Tid. Skal Ydelsen ændres indenfor større Grænser, kan man med Haanden indstille Brændstofventilen til Ydelsen. Med Undtagelse af ganske smaa Af otorer maa Motoren paa Grund af det høje Samtryk igangsættes med Trykluft. Under Igangsætningen ar- bejder saavel Igangsætnings- som Udstødsventilen i Totakt, medens Luft- og Brændstofventilerne er uvirksomme; gaar man derefter over til Kraft- oliedrift, sættes Igangsætningsventilen fra, medens de 3 andre Ventiler nu virker normalt i Firtakt. Man kan ogsaa igangsætte i Firtakt. Kammene, der har de til ovennævnte Brug fornødne Knaster, er anbragte paa et paa Kamakslen forskydeligt Hylster, som indstilles til Igangsætning eller normal Drift ved Drejning af et Haandtag. Den til Tilvejebringelse af Igangsætningsluft fornødne Trykluftpumpe trækkes i smaa Motorer fra en Krumtap, i større med Remtræk. Paa dens Krumtapaksel findes der en Remskive og en Krumtap, som trækker Pumpestemplet (Fig. 4 c). Cylinderen har Luftkøling med Finner. Der er ingen Sugeventil; Luft indledes gennem Sugeporte, som Stemplet blotter og senere lukker. Har man tilstrækkeligt Tryk i Luftopsamleren, — Igangsætningstrykket er 10 til 15 at, — sættes Pumpen ud af Virk- somhed, idet man med et Haandhjul paa Pumpens Top løfter Stigeven- tilen; den indsugede Luft kan da ikke samtrykkes. 121. Hera-Motoren (Motorfabriken Hera, Kjøbenhavn) er en opret- staaende, lukket Totaktmotor (Fig. VII, 8). Under Cylinderens Udskylning indpumper en Brændstofpumpe Kraftolie i to i Cylinderdækslet indsatte Oliekamre, der gennem Bundaabninger er i Forbindelse med Samtryk- kamret. Virkemaaden er i øvrigt som ved Brons-Motoren, men Regulatoren virker paa Brændstofpumpen. 122. Heins Termomotor er, ligesom samme Fabriks Lavtryksmotor