Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 108 —
I de hidtil beskrevne Motorer tilføres Cylinderens Vandtrøje Køle-
vand forneden, og dette bortstrømmer fra Cylinderdækslet; herved und-
gaas Dannelse af Damp- og Luftblærer i Trøjen. I Brons-Motorerne
derimod findes saavel Til- som Afgangsstudsene for Kølevandet paa
Gylinderdækslet; ved sin egen Tyngde søger det kolde Kølevand nedefter,
og den øvre Del af Cylinderen, der i denne Motor er udsat for at blive
særlig varm, køles godt; foroven og forneden i Vandtrøjen er Varme-
graden omtrent ens, hvilket er heldigt, da skadelige Paavirkninger, som
skyldes Varmegradsforskel i Vandtrøjen, derved undgaas.
Under det størst tilladelige Omdrejningstal virker Regulatoren ikke;
som ovenfor anført træder den kun i Virksomhed, naar Motoren er ved at
gaa hurtigere end den nævnte Grænse; denne Ejendommelighed med-
fører undertiden, at Motoren, særligt ved og i Nærheden af Tomgang,
„pumper“, d. v. s. dens Omløbshastighed svinger stærkt i nogen Tid.
Skal Ydelsen ændres indenfor større Grænser, kan man med Haanden
indstille Brændstofventilen til Ydelsen.
Med Undtagelse af ganske smaa Af otorer maa Motoren paa Grund
af det høje Samtryk igangsættes med Trykluft. Under Igangsætningen ar-
bejder saavel Igangsætnings- som Udstødsventilen i Totakt, medens Luft-
og Brændstofventilerne er uvirksomme; gaar man derefter over til Kraft-
oliedrift, sættes Igangsætningsventilen fra, medens de 3 andre Ventiler nu
virker normalt i Firtakt. Man kan ogsaa igangsætte i Firtakt.
Kammene, der har de til ovennævnte Brug fornødne Knaster, er
anbragte paa et paa Kamakslen forskydeligt Hylster, som indstilles til
Igangsætning eller normal Drift ved Drejning af et Haandtag.
Den til Tilvejebringelse af Igangsætningsluft fornødne Trykluftpumpe
trækkes i smaa Motorer fra en Krumtap, i større med Remtræk. Paa
dens Krumtapaksel findes der en Remskive og en Krumtap, som trækker
Pumpestemplet (Fig. 4 c). Cylinderen har Luftkøling med Finner. Der
er ingen Sugeventil; Luft indledes gennem Sugeporte, som Stemplet
blotter og senere lukker. Har man tilstrækkeligt Tryk i Luftopsamleren,
— Igangsætningstrykket er 10 til 15 at, — sættes Pumpen ud af Virk-
somhed, idet man med et Haandhjul paa Pumpens Top løfter Stigeven-
tilen; den indsugede Luft kan da ikke samtrykkes.
121. Hera-Motoren (Motorfabriken Hera, Kjøbenhavn) er en opret-
staaende, lukket Totaktmotor (Fig. VII, 8). Under Cylinderens Udskylning
indpumper en Brændstofpumpe Kraftolie i to i Cylinderdækslet indsatte
Oliekamre, der gennem Bundaabninger er i Forbindelse med Samtryk-
kamret.
Virkemaaden er i øvrigt som ved Brons-Motoren, men Regulatoren
virker paa Brændstofpumpen.
122. Heins Termomotor er, ligesom samme Fabriks Lavtryksmotor