Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
Ill at den maa være i stadig Strømning; der findes derfor en Køler, bestaa- ende af tyndvæggede Celler, Rør eller bølgede Plader saaledes, at det fra Vandtrøjen kommende varme Kølevand i Køleren afgiver sin Varme til den forbistrømmende Luft; det afkølede Vand samler sig forneden i en Beholder, hvorfra det af en Pumpe sendes tilbage til Vandtrøjen. Fig. VIII, 8 viser en lille Bilmotorcylinder, hvor Vandtrøjen er er- stattet af et stort Antal udvendige Finner. Medens Køretøjet er i Fart, vil Luftstrømmen forbi Cylinderen køle denne. Under langsom Gang er denne Kølingsmaade ofte utilstrækkelig; Kølingen forbedres ved at lade en lille Vifte, der gennem en Gnidningsskive trækkes af Motorens Sving- hjul, sende en Luftstrøm mod Cylinderen; Kølingen er da uafhængig af Køretøjets Hastighed. 127. Faststaaende Flyveplanmotorer er i Hovedsagen som Bilmoto- rer, dog betydeligt lettere byggede. Man finder Motorer saavel med sær- skilt støbte som parvis sammenstøbte Cylindre; Cylindertoppen kan være sammenstøbt med Cylinderlegemet. Forneden er Cylinderen ved Flange fastboltet til Krumtaphuset, der ofte er todelt ved en vandret Samling; Husets Underdel kan være af Messingplade, tilspidsende forneden til en Oliesump; Stemplerne kan være af Staal. Fra Tilsætteren gaar den benzinmættede Luft gennem tynde Rør til Indst rømnings ventilen, der er anbragt i den lukkede Cylindertop. Denne Ventil og Udstødsventilen bevæges direkte eller gennem Vippearme fra Stødstænger, som løftes af Kamakslens Kamme. Ofte har Motoren Dobbelttænding; man kan da med Batteritænding ved en Trykknap fra Førerpladsen uden fremmed Hjælp til Luftskruens Drejning igangsætte Motoren. Der behøves kun et lille Batteri, da man straks efter Igangsætningen kan overgaa til Magnetotænding. Kamakslens Tandhjul og Magnetoen er indkapslede for at skærme disse mod Støv m. m. ved Flyveplanets Opstigning og Landing. Tryksmøring benyttes. I nogle Motorer bruges kun Smøring til Stempelslidfladen, da der forøvrigt anvendes Kuglelejer. Man søger saa meget som muligt at formindske Luftmodstanden; Motoren gøres smal. Hjælpeapparater (Magneto og Pumpe) anbringes ofte bag Motoren; ved Rørs og Skærmes Anbringelse gives det Ydre en glat Overflade o. s. v. Fig. VIII, 2 viser en Fircylinder Dixi-Flyveplanmotor. Dennes lette Stempler, der har et langt Slag, er forfærdigede af en særlig Aluminium- blanding. Da Ventilerne skal have store Ventilaabninger, er der kun Plads til Indstrømningsventilen paa Cylindertoppen. Udstødsventilen findes paa Siden af Cylinderen, som almindeligt i Bilmotorer; begge Ventiler er let tilgængelige. Krumtapakslen løber i 3 Lejer, baarne af Husets Overdel; Under- delen kan let aftages. I Husets Midte findes en af en Excentrik trukken