Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
at den maa være i stadig Strømning; der findes derfor en Køler, bestaa-
ende af tyndvæggede Celler, Rør eller bølgede Plader saaledes, at det
fra Vandtrøjen kommende varme Kølevand i Køleren afgiver sin Varme
til den forbistrømmende Luft; det afkølede Vand samler sig forneden i
en Beholder, hvorfra det af en Pumpe sendes tilbage til Vandtrøjen.
Fig. VIII, 8 viser en lille Bilmotorcylinder, hvor Vandtrøjen er er-
stattet af et stort Antal udvendige Finner. Medens Køretøjet er i Fart,
vil Luftstrømmen forbi Cylinderen køle denne. Under langsom Gang er
denne Kølingsmaade ofte utilstrækkelig; Kølingen forbedres ved at lade
en lille Vifte, der gennem en Gnidningsskive trækkes af Motorens Sving-
hjul, sende en Luftstrøm mod Cylinderen; Kølingen er da uafhængig af
Køretøjets Hastighed.
127. Faststaaende Flyveplanmotorer er i Hovedsagen som Bilmoto-
rer, dog betydeligt lettere byggede. Man finder Motorer saavel med sær-
skilt støbte som parvis sammenstøbte Cylindre; Cylindertoppen kan være
sammenstøbt med Cylinderlegemet. Forneden er Cylinderen ved Flange
fastboltet til Krumtaphuset, der ofte er todelt ved en vandret Samling;
Husets Underdel kan være af Messingplade, tilspidsende forneden til en
Oliesump; Stemplerne kan være af Staal.
Fra Tilsætteren gaar den benzinmættede Luft gennem tynde Rør til
Indst rømnings ventilen, der er anbragt i den lukkede Cylindertop. Denne
Ventil og Udstødsventilen bevæges direkte eller gennem Vippearme fra
Stødstænger, som løftes af Kamakslens Kamme.
Ofte har Motoren Dobbelttænding; man kan da med Batteritænding
ved en Trykknap fra Førerpladsen uden fremmed Hjælp til Luftskruens
Drejning igangsætte Motoren. Der behøves kun et lille Batteri, da man
straks efter Igangsætningen kan overgaa til Magnetotænding. Kamakslens
Tandhjul og Magnetoen er indkapslede for at skærme disse mod Støv
m. m. ved Flyveplanets Opstigning og Landing.
Tryksmøring benyttes. I nogle Motorer bruges kun Smøring til
Stempelslidfladen, da der forøvrigt anvendes Kuglelejer. Man søger saa
meget som muligt at formindske Luftmodstanden; Motoren gøres smal.
Hjælpeapparater (Magneto og Pumpe) anbringes ofte bag Motoren; ved
Rørs og Skærmes Anbringelse gives det Ydre en glat Overflade o. s. v.
Fig. VIII, 2 viser en Fircylinder Dixi-Flyveplanmotor. Dennes lette
Stempler, der har et langt Slag, er forfærdigede af en særlig Aluminium-
blanding. Da Ventilerne skal have store Ventilaabninger, er der kun
Plads til Indstrømningsventilen paa Cylindertoppen. Udstødsventilen
findes paa Siden af Cylinderen, som almindeligt i Bilmotorer; begge
Ventiler er let tilgængelige.
Krumtapakslen løber i 3 Lejer, baarne af Husets Overdel; Under-
delen kan let aftages. I Husets Midte findes en af en Excentrik trukken