Skibsmotorlære
Tekst

— 112 — Trykoliepumpe, som gennem den hule Aksel trykker Olie til Hovedleje- og Krumtappander, gennem den hule Forbindelsesstang til Trunkpanderne og gennem den hule Trunkpind til Stempelslidfladen. Tilsætteren suger Luft fra et over de to Cylindre anbragt Luflkammer; den har yderligere Køle- vandsforvarmning for Ladningen. Magneto og Svingpumpe til Kølevandet trækkes af en særlig Aksel. 128. Rundtløbende Flyveplanmotorer har en faststaaende, af Funda- mentet baaren Krumtapaksel og rundtløbende Cylindre. Disse Motorers Fortrin er den meget virksomme Luftkøling af de hurtigt omdrejende Cylindre; de har vist sig brugbare til store Ydelser og lange Farter. Selve Motoren indtager kun ringe Plads og er meget let, men da den bruger mere Benzin end den faststaaende Motor, bliver Vægtfor- skellen ved nogen Flyvetid ikke væsentlig. Finnerne paa Cylindrene kan gives Skrueform, saa at de bidrager til Fremdrivning. Som Følge af den store Svingmasse har Motoren en meget jævn Gang; særligt gør denne Fordel sig gældende, hvis Luftskruen trækkes indirekte f. Eks. gennem Kædetræk, thi ved direkte Træk yder Luftskruen en tilstrækkelig Svingmasse. Svinghjul behøves ikke. Den bedst kendte Rundløber er Gnom-Motoren (Fig. VIII, 6). Cylin- drene, her 9 Stykker, er anbragt i Stjerneform, paa et om Krumtap- akslen roterende, lukket Staalkammer (Fig. 6 c). Fra Tilsætteren strøm- mer Ladningen gennem et Rør i den hule Aksel ind i Staalkamret. I ældre Typer bliver Ladningen suget gennem selvvirkende Indstrømnings- ventiler i Arbejdsstemplerne ind i Cylindrenes Arbejdsrum (Fig. 6 a), hvorefter Samtryk og Tænding finder Sted. Udstødet sker gennem Ud- stødsventiler, anbragte paa Cylindertoppen, umiddelbart ud i det Fri; disse Ventiler bevæges gennem Vippearme, leddede Stødstænger og Kam- slikkere af Kammen paa den faststaaende Aksel (Fig. 6 b). I nye Typer er der ingen Indstrømningsventil. Omtrent paa halvt Arbejdsslag aabnes Udstødsventilen; ved Enden af Slaget blotter Stem- plet nogle i Forbindelse med Staalkamret værende Sugeporte i Cylinder- slidfladen, men som en Følge af det tidlige Udstød vil der ikke være noget Tryk i Cylinderens Arbejdsrum, saa at Spildegassen ikke trænger ind i Staalkamret (Fig. 6 b). Under Udstødsslaget uddrives Spildegassen yderligere gennem den aabne Udstødsventil; denne er tillige aaben under en Del af Sugeslaget, saaledes at Luft indsuges i Cylinderen. Nu lukkes denne Ventil, og naar Stemplet atter aabner Sugeportene, vi] der i Cy- linderen være et Undertryk saaledes, at en rig Ladning indsuges fra Staalkamret; denne Ladning blandes med den i Arbejdsrummet værende Luft, saa at den faar den rette Sammensætning, hvorefter den samtryk- kes under fjerde Slag. Udstødsventilen køles af den indsugede Luft. Smøreolie tilføres Cylinderslidfladen gennem den hule Forbindelsesslang