Skibsmotorlære
Tekst

— 113 — og Trunkpind, men der er ikke Tilbageløb for den brugte Smøreolie; denne slynges af Centrifugalkraften ud i Cylindertoppen og forlader Cy- linderen sammen med Spildegassen gennem Udstødsventilen. Tændspid- serne er anbragte lidt fra Cylindertoppen; de holdes fuldstændigt rene for Smøreolie af den paa denne virkende Centrifugalkraft. Da alle Cylindrene ligger i samme Plan, virker Forbindelsesstæn- gerne paa den samme Krumtap; en af dem er i eet med Krumtap- hovedet, der drejer om den faststaaende Krumtap, medens de andre Stænger er befæstede til det ved lange Staalbolte, hvorom de svinger. Der er dobbelte Kuglelejer. Alle smeddede Dele er af Nikkelstaal. Som en Følge af den store Omløbshastighed er Centrifugalkraften meget stor, hvorfor Motoren er særlig stærkt bygget. Cylindrene med de paasiddende Finner er drejede ud af massive Staalblokke. Gennem et Snortræk til et Hjul, hvis Spindel gaar gennem den hule Akse], og videre gennem Stangtræk, kan man gennem Kamslikkerne ind- stille paa Udstødsventilernes og derved paa Motorens Gang. Den faststaa- ende Magneto trækkes af en Tandkrans paa Staalkamret; til dennes ene Ende er Luftskruen befæstet. Der forfærdiges ogsaa Motorer med to sammenboltede Stjerner af Cylindre. Benzinforbruget er 0,29 kg og Smøreolieforbruget 0,045 kg pr. EHKT. 129. Gasmotoren. Lysgasmotoren. Alle Motorer, der bruger luft- formige Brændstoffer (Lysgas, Kraftgas, Gigtgas), er Brændstødmotorer. Fra Gasværket føres Lysgassen, hvis Sammensætning er anført i § 221, gennem Jernrør til en Maaler. Mellem denne og Motoren er ind- skudt en Gummisæk, Gasposen, der tjener som Vindkedel, saa at Gassen, uagtet den tages stødvis af Motoren, kan strømme nogenlunde jævnt gennem Ledningen, og Gasblus i Nærheden af Motoren brænder roligt uden at hoppe. Gassen tilledes Motoren gennem Gasventilen; efter Blanding med Luft indsuges Ladningen gennem en Indstrømningsventil, og Arbejds- gangen er derefter som en Lavtryk-Firtaktniotors. Tænding sker ved elektrisk Gnist. Da Lysgas underkastes en omstændelig Renselsesproces, er den unød- vendig ren til Motorbrug; til Motorer over c. 10 HK foretrækkes derfor i Reglen den billigere Kraftgas.*) 130.--------Trykgasværket, f. Eks. et Dowsonanlæg, bestaar af Gasudvikleren, en Dampkedel til Vanddamps Dannelse og en Gasbeholder til Kraftgas- sens Opsamling. Gasudvikleren holdes fyldt med Ku], sædvanligt Anthracite ----------- . . !Ci * ) Man finder paa Landjorden dobbeltvirkende Totaktmotorer, som drives af Gigtgas fra Høj- og Koksovne, og som med stor Økonomi kan udvikle flere Tusinde HK; A, H. M, Rasmussen: Skibsmotorlære. 2. Udg. 8