Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 114 — Kul eller Koks; man anvender Magasinfyring, fordi Hovedformaalet er ved en ufuldstændig Forbrænding at faa dannet Kulilte. Af en Blæser trykkes Luft op gennem Kullaget sammen med Damp; forneden i Gasudvikleren finder Forbrænding Sted; der dannes Kulsyre, som ved at strømme op gennem det glødende Kullag optager mere Kul- stof og bliver til Kulilte. Den tilledte Vanddamp spaltes i Ilt og Brint; Ilten forbinder sig med Kulstof til Kulsyre, som, naar Varmegraden er tilstrækkelig høj, reduceres til Kulilte. Der tilføres ornkr. 3/i kg Vanddamp pr. kg Kul. Da der ved Kulsyrens Dannelse udvikles Varme, medens der ved Optagelsen af Kulstof og ved Dampens Spaltning forbruges Varme, er man ved Afpasning af Damptilførselen i Stand til at holde en bestemt Varmegrad i Gasudvikleren; af dennes Pasning afhænger derfor Kraft- gassens endelige Sammensætning (§ 221). Man kan regne, at Kraftgas- sens Brændværdi er 85 % af de forbrugte Kuls; fradrages for Opfyring, Driftsstandsninger, Aske m. ni. samt for det til Dampdannelsen i Damp- kedlen forbrugte Brændstof, kan Trykgasværkets praktiske Virkningsgrad sættes til 65 %. Fra Gasudvikleren ledes Kraftgassen til en med et Rensemiddel (Koks, Savsmuld e. 1.) forsynet Skrubber, hvor den renses, inden den gaar til Gasbeholderen. Herfra udgaar Gastilførselsrøret til Motoren, der i Hovedtrækkene er som en Lysgasmotor. Paa Røret findes en Gaspose, indesluttet i en med Aftræk forsynet Kasse, for at der ikke ved Lækager skal trænge Kulilte ud i Rummet. 131. Sugegasværket har ligeledes et Magasinfyr, men Blandingen af Luft og Damp suges gennem Kullaget, naar under Motorens Sugeslag Trykket falder i hele Anlæget; Motorens Cylinder er altsaa Systemets Puls. Herved bliver en under Tryk arbejdende Dampkedel unødvendig, ligesom rncin. ikke behøver en Gasboholder. Man afkølGr Gassøn ved at lade den fordampe Vandet og derved danne den Damp, Luften skal mættes med. Man maa nemlig ikke tilføre Motoren varm Gas, fordi dennes Tæthed er saa lille, at Brændstødet vilde blive svagt. Fig. VIII, 17 viser skematisk Capitaine’s Sugegasværk. Paa Toppen af Gasudvikleren, der er forfærdiget af Jernplader og indvendigt foret med ildfast Materiale, findes Fyldetragten, der har dobbelt Lukning. Aftages dens Dæksel, kan Tragten fyldes med Kul; Dækslet paasættes, og man kan nu med et udvendigt Haandtag aabne den kegleformede Ventil i Tragtens Bund, saa at Kullene kan falde ud af Tragten. Herfra baner de sig Vej nedefter til den glødende Del af Fyret, saaledes at dette ar- bejder under Tryk af et Kullag. Man opnaar herved, at det glødende Kullag uafbrudt fødes med varmt, tørt Brændsel samtidig med, at de Gasarter, som uddrives af Kullene i Gasudviklerens nedre Del, bliver paa-