Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 116 — giftningstilfælde. Dette kan ske før Motorens Igangsætning under Gasud- viklerens Opblæsning eller ved Udstrømning fra den lille Prøvehane, som man kan have efterladt aaben mellem to Prøver; den udviklede Gas undersøges nemlig ved Tænding af Flammen fra Prøvehanen. Spildegas, som trænger ud af Lækager paa Lyddæmper eller Udstødsrør, kan ogsaa tilføre Luften i Motorrummet Kulilte. Endvidere kan Kulilte trænge ind i Rummet, naar Motoren stoppes. Endelig kan Luft, som i fornøden Mængde indsuges gennem Lækager eller ved Kullenes Paafyldning, give Anledning til en Eksplosion. Af ovennævnte Grunde bør Motorrummet være særlig omhyggeligt ventileret og aldrig bruges som Soverum; før Rensning bør Gasudvik- leren være godt udluftet. For at forebygge, at en Eksplosion, hidrørende fra Indtrængen af Luft, skal gøre Skade, bør der være en Vandlaas paa Tilførselsrøret til Renseren; ofte lader man dog Tilgangen for Vand og Luft tjene som Sikkerhedsventil. Gasudvikleren sættes i Virksomhed ved Opfyring med Kul og Brænde under Lufttilførsel fra en Blæser. Motorens Igangsætning og Omstyring er som ved Vædskemotorer. 132. Brændstødturbinen. I Brændturbinen frigøres Brændstoffets Energi enten ved Brændstød- eller Brændtrykforbrænding (§ 193), og Arbejdsgassens Trykenergi omsættes til Bevægelsesenergi i Ledetude; den udstrømmende Arbejdsgas virker paa et omdrejende Løbehjuls Skovle. En Brændstødturbine kan have Forbrændingskamre, hvori Brænd- stødene sker i Rækkefølge, og hvorfra fører Ledetude, rettede mod et delramt Løbehjul; først udskylles Kamret af Skylleluft; derefter indføres Gas under Tryk, Ladningen antændes, Trykket stiger, og en selvvirkende Tudventil foran Ledetuden aabner sig; Røggassen ekspanderer i Lede- tuden, og Straalen driver Løbehjulet rundt. Naar Trykket er faldet under Trykket i Turbinehuset, lukker Tudventilen sig, og Arbejdsgangen be- gynder forfra. Saavel Gas som Kraftolier kan benyttes. Der er meget, som taler til Gunst for denne Maskintype. En Tur- bine er den mest fuldkomne Drivmaskine; den optager mindre Plads, vejer mindre, gaar jævnere, roligere og uden Rystelser, har et højere Omdrejningstal og forbruger mindre Smøreolie end Stempelmaskinen. Hidtil har dog Brændstødturbinen ikke vist sig praktisk anvendelig. 133. Fartøjer med Brændstødmotorer. Almindelige Betingelser, som bør stilles til Motorer til Fisker- og andre Brugsfartøjer uden haand- værkskyndig Betjening: Den bør let kunne sættes i Gang, stoppes og Drivskruens Virkeret- ning omstyres til Frem eller Bak med kun een Mand til Betjeningen; den bør være let at passe og bør ikke behøve hyppigt Tilsyn udover Paafyldning af Smøre- og Kraftolie;