Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 116 —
giftningstilfælde. Dette kan ske før Motorens Igangsætning under Gasud-
viklerens Opblæsning eller ved Udstrømning fra den lille Prøvehane, som
man kan have efterladt aaben mellem to Prøver; den udviklede Gas
undersøges nemlig ved Tænding af Flammen fra Prøvehanen. Spildegas,
som trænger ud af Lækager paa Lyddæmper eller Udstødsrør, kan ogsaa
tilføre Luften i Motorrummet Kulilte. Endvidere kan Kulilte trænge ind
i Rummet, naar Motoren stoppes. Endelig kan Luft, som i fornøden
Mængde indsuges gennem Lækager eller ved Kullenes Paafyldning, give
Anledning til en Eksplosion.
Af ovennævnte Grunde bør Motorrummet være særlig omhyggeligt
ventileret og aldrig bruges som Soverum; før Rensning bør Gasudvik-
leren være godt udluftet. For at forebygge, at en Eksplosion, hidrørende
fra Indtrængen af Luft, skal gøre Skade, bør der være en Vandlaas paa
Tilførselsrøret til Renseren; ofte lader man dog Tilgangen for Vand og
Luft tjene som Sikkerhedsventil.
Gasudvikleren sættes i Virksomhed ved Opfyring med Kul og Brænde
under Lufttilførsel fra en Blæser.
Motorens Igangsætning og Omstyring er som ved Vædskemotorer.
132. Brændstødturbinen. I Brændturbinen frigøres Brændstoffets
Energi enten ved Brændstød- eller Brændtrykforbrænding (§ 193), og
Arbejdsgassens Trykenergi omsættes til Bevægelsesenergi i Ledetude; den
udstrømmende Arbejdsgas virker paa et omdrejende Løbehjuls Skovle.
En Brændstødturbine kan have Forbrændingskamre, hvori Brænd-
stødene sker i Rækkefølge, og hvorfra fører Ledetude, rettede mod et
delramt Løbehjul; først udskylles Kamret af Skylleluft; derefter indføres
Gas under Tryk, Ladningen antændes, Trykket stiger, og en selvvirkende
Tudventil foran Ledetuden aabner sig; Røggassen ekspanderer i Lede-
tuden, og Straalen driver Løbehjulet rundt. Naar Trykket er faldet under
Trykket i Turbinehuset, lukker Tudventilen sig, og Arbejdsgangen be-
gynder forfra. Saavel Gas som Kraftolier kan benyttes.
Der er meget, som taler til Gunst for denne Maskintype. En Tur-
bine er den mest fuldkomne Drivmaskine; den optager mindre Plads,
vejer mindre, gaar jævnere, roligere og uden Rystelser, har et højere
Omdrejningstal og forbruger mindre Smøreolie end Stempelmaskinen.
Hidtil har dog Brændstødturbinen ikke vist sig praktisk anvendelig.
133. Fartøjer med Brændstødmotorer. Almindelige Betingelser,
som bør stilles til Motorer til Fisker- og andre Brugsfartøjer uden haand-
værkskyndig Betjening:
Den bør let kunne sættes i Gang, stoppes og Drivskruens Virkeret-
ning omstyres til Frem eller Bak med kun een Mand til Betjeningen;
den bør være let at passe og bør ikke behøve hyppigt Tilsyn udover
Paafyldning af Smøre- og Kraftolie;