Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 121 — 14 og Lyddæmperen C til et under Toften tværskibs liggende Udstødsrør; ved Hjælp af Spjældene 15 kan Udstødet føres til Baadens Læside. Motoren har en Kølevandspumpe K, som suger fra Søen gennem et Vandfilter, Rør 8 og Hanen 9. Trykrøret 11 passerer først gennem Oliesumpen i Motorfundamentets Bund, gaar derefter uden om den første Del af Udstødsledningen, videre gennem Cylindrenes Vandtrøjer i Række- følge forfra agterefter, derfra til det andet Stykke Udstødsledning, Lyd- dæmperen, den sidste Del af Udstødsledningen til Hane 12, som er Af- gang til Søen. Er Motoren tvungen til at anvende fersk Kølevand, tages dette fra Tanken L om BB gennem Hane 10-, det strømmer gennem det samme Kølesystem som Søvandet og ud gennem Hane 13 til Tanken L om SB. Tankene L er forbundne med Rørene 17 og et tværskibs Rør 18, hvorigennem det ferske Vand fortsætter Kredsløbet, og afkøles af det om Rørene 17 strømmende Søvand. Tankene L er forsynede med Fyl- derørene 16. Baadens Agterende er meget fyldig, og fra Undersiden er der hulet en Tunnel op i den; midt i Tunnelen danner Stævntømret en lodret nedhængende Skillevæg; i denne er skaaret et Hul, hvori Drivskruen drejer rundt. Tunnelen forløber jævnt forefter, og dens nedhængende Sider skærmer Mennesker, som hænger langs Baadens Sider i Vandet, mod at komme i Berøring med Skruen. Ved 700 O/M udvikler Motoren c. 44 HK, og kan give Baaden en Fart af c. 7 Knob. 140. Krigsfartøjer. Til disse finder Oliemotorer Anvendelse, fordi der, sammenligtiet med Dampkraft, spares i Vægt og Plads, saavel med selve Fremdrivningsmotoren som med Brændstofbeholdningen; der be- høves mindre Betjeningspersonel, Tiden for Igangsætningsforberedelse er kort, Røgdannelse er mindre, de Dele, som er udsat for højt Tryk, er ikke omfangsrige o. s. v. Om Motorers Fortrin og Mangler se forøvrigt § 244 m. fl. Til Undervandsbaade o. 1. har man tidligere anvendt Benzinmotorer; nu foretrækkes Brændt rykmotorer (§ 190). Derimod finder Benzinmotorer rig Anvendelse Motorbarkasser o. 1. V. Brændtrykmotoren. 141. Motoriet. Danske Motorskibe fremdrives af een (ombyggede Dampskibe) eller to (Nybygninger) Hovedmotorer, som er lukkede, opret- staaende, enkeltvirkende, gangskifteiige Firtakt Brændtryk-Stormotorer med særskilte Styreplaner. Den jævne, regelbundne Forbrænding tillader Udviklingen af en større Enkeltcylinderydelse end i Brændstødmotoren.