Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 213 —
Timers Varighed, efter at Motoren forinden er rengjort. Under en Del af
Prøven kan Fartøjet ligge fortøjet, men manmaa da nøje passe, at Motoren
gaar med fuld’ Kraft med Skruen virkende ved normalt Omdrejningstal
til Drivtryk fremefter; samme Kraftolie benyttes som paa Bremseprø-
verne, og som Kontrol maales Kraft- og Smøreolieforbruget, eventuelt
den indicerede Ydelse.
Alle Standsninger, Havarier, Lampetilsætninger, Varme af Slidflader,
Spildegassens Renhed m. m. noteres, og Motorens Rystelser og Larm
bedømmes. Man lægger Mærke til, hvilken Pasning Motoren kræver;
Motoren skal helst kunne arbejde uden nogen som helst Indstilling paa
Regulatoren, Kraftolietilførselen m. m., saaledes at den kan fuldstændigt
passe sig selv med Undtagelse af nødvendig Smøring og Forsyning med
Kraftolie.
Under Søprøven bestemmes Fartøjets Hastighed ved Hastighedsløb.
Straks efter Prøvens Slutning undersøges Motoren for Sodbelægning
paa Tændhoved, Tændrør, Tændpropper, Stempel og Sam trykkammer,
og Sodlagets Tykkelse og Udstrækning bedømmes.
4) Manøvreevnen bedømmes ved Manøvrer med Fartøjet i frit Far-
vand fra fuld Kraft Frem til Bak og omvendt, ved Standsning af Moto-
ren og saa langsom Gang som muligt. Fartøjet standses og i nogen Tid
holdes Motoren gaaende tom; Tiden for Gangskiftning’ og Skruens Magt
over Fartøjet maales.
5) Konstruktionen og Arbejdets Udførelse bedømmes under særligt
Hensyn til Ordningen af Igangsætningen, Manøvreringen og Skruens Til-
og Frakobling, der skal være let, sikker og hurtig at udføre, endvidere
de enkelte Deles Tilgængelighed og Beskyttelse, Aftapningsmidler i Frost-
vejr o. s. v.
De anvendte Materialiers Godhed samt Udførelsen af Motoren med
Drivskrue og Tilbehør undersøges og bedømmes.
Kendes Prisen, samstilles den med Hestekraften under fornødent
Hensyn til Stempelhastigheden.
Endvidere bedømmes Størrelsen af det af Motoren m. m. optagne
Rum; derimod er Motorvægten i Reglen uden væsentlig Betydning for
Brugsfartøjer.
242. Flyveplanmotorer kan bedømmes paa følgende Grundlag:
1) Der afholdes to Driftssikkerhedsprøver, som hver varer 12 Timer,
Standsninger ikke medregnet. Motoren kan være opstillet uden Luftskrue
i en Skærmkasse, hvorigennem sendes en Luftstrøm med en Hastighed
af omkr. 14 m/sk. Luftskruens Skub erstattes af et kunstigt Drivtryk eller
Drivtræk, og Motoren trækker en Dynamos Anker. Bruges yderligere paa
Motoren et Svinghjul, medregnes, som nedenfor anført, dets Vægt i
Motorvægten.