Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
- 9 — Stempler og Ventiler samt forstoppe Rør; den kan ogsaa være syrlig; man maa da tage Hensyn hertil ved Valget af Material]’erne, som kom- mer i Berøring med den. For ikke at stivne bør Tjæreoliens Varmegrad holdes over 10 °. Tjæreolie er den for Tiden billigste Kraftolie. Ogsaa Tjære (Vf. omkr. 1,1, Fp. omkr. 60 °) kan benyttes i For- bindelse med en Tændolie og Forvarmning i visse Motorer (Kap. V). Sprit (ren Sprit: Vf. omkr. 0,8, Fp. omkr. 13°). Sædvanligt bruges som Kraftolie denatureret Sprit, bestaaende f. Eks. af c. 90 Rum % ren Sprit, c. 10 Rum % Vand og en Tilsætning; ofte blandes den med Benzin eller Benzo] (Kap. IV). 8. Luftformige Brændstoffer anvendes til Drift af Motorer, Lysgas tillige til Belysning. Lysgas fremstilles paa Gasværkerne ved til Hvidglødhede og uden Luftens Adgang at opvarme lufttæt lukkede Chamotte-Retorter, fyldte med Gaskul. Herved uddrives Gassen, der trods den stærke Hede ikke antændes eller forbrænder, fordi den dertil nødvendige Ilt ikke er til Stede. Gassen afkøles, renses og ledes til Gasbeholderne. Lysgas bestaar hovedsageligt af Kulilte, let Kulbrinte og Brint (Kap. VI). Kulilte gør Gassen giftig; dens ubehagelige, stikkende Lugt giver Varsel om dens Tilstedeværelse. Lysgassens Egenskab: hurtigt og inderligt at blande sig med Luft gør den særlig værdifuld til Motordrift, fordi Forbrændingen bliver fuld- kornnere, jo intimere Blandingen er. Gas kan ogsaa udvindes af Træ og Tørv. Kraftgas tilvirkes ved til en G-asudvikler, Generator, der holdes fyldt med Kul, at tillede Damp og en begrænset Luftmængde; den bestaar af Kvælstof, Kulilte, Kulsyre, Brint og lidt Lysgas (Kap. VI). 9. Dampmaskinerier*). Fast Brændsel. Brændstoffernes Anvendelse til Maskindrift falder i to Hovedgrupper: Dampmaskinerier og Motorer; ved deres Forbrænding bliver en Vædske eller Luftart, Arbejdsmidlet, i Dampmaskinen: Vand og Vanddamp, i Motorer: Luft eller Ladning, Aibejds- og Spildegas, i Stand til ved dets Tilstandsændringer at udrette Arbejde ved Hjælp af et bevægende Stempel e. 1. Til Fremdrift af Skibe, Smaafartøjer undtagne, bruges endnu for- trinsvis Dampmaskinerier og fast Brændsel. Et Dampmaskiner! til Fremdrivning af et Enkeltskrueskib bestaar af: en eller flere Kedler, hvor Vanddamp dannes og opsamles, en Hovedmaskine, hvor Dampen udretter Arbejde ved Hjælp af dennes Mekanisme, og ) Dampmaskinerier med Gasbrændsel anvendes kun ganske undtagelsesvis.