Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 9 —
Stempler og Ventiler samt forstoppe Rør; den kan ogsaa være syrlig;
man maa da tage Hensyn hertil ved Valget af Material]’erne, som kom-
mer i Berøring med den.
For ikke at stivne bør Tjæreoliens Varmegrad holdes over 10 °.
Tjæreolie er den for Tiden billigste Kraftolie.
Ogsaa Tjære (Vf. omkr. 1,1, Fp. omkr. 60 °) kan benyttes i For-
bindelse med en Tændolie og Forvarmning i visse Motorer (Kap. V).
Sprit (ren Sprit: Vf. omkr. 0,8, Fp. omkr. 13°). Sædvanligt bruges
som Kraftolie denatureret Sprit, bestaaende f. Eks. af c. 90 Rum % ren
Sprit, c. 10 Rum % Vand og en Tilsætning; ofte blandes den med Benzin
eller Benzo] (Kap. IV).
8. Luftformige Brændstoffer anvendes til Drift af Motorer, Lysgas
tillige til Belysning.
Lysgas fremstilles paa Gasværkerne ved til Hvidglødhede og uden
Luftens Adgang at opvarme lufttæt lukkede Chamotte-Retorter, fyldte
med Gaskul. Herved uddrives Gassen, der trods den stærke Hede ikke
antændes eller forbrænder, fordi den dertil nødvendige Ilt ikke er til
Stede. Gassen afkøles, renses og ledes til Gasbeholderne.
Lysgas bestaar hovedsageligt af Kulilte, let Kulbrinte og Brint (Kap.
VI). Kulilte gør Gassen giftig; dens ubehagelige, stikkende Lugt giver
Varsel om dens Tilstedeværelse.
Lysgassens Egenskab: hurtigt og inderligt at blande sig med Luft
gør den særlig værdifuld til Motordrift, fordi Forbrændingen bliver fuld-
kornnere, jo intimere Blandingen er.
Gas kan ogsaa udvindes af Træ og Tørv.
Kraftgas tilvirkes ved til en G-asudvikler, Generator, der holdes fyldt
med Kul, at tillede Damp og en begrænset Luftmængde; den bestaar
af Kvælstof, Kulilte, Kulsyre, Brint og lidt Lysgas (Kap. VI).
9. Dampmaskinerier*). Fast Brændsel. Brændstoffernes Anvendelse
til Maskindrift falder i to Hovedgrupper: Dampmaskinerier og Motorer;
ved deres Forbrænding bliver en Vædske eller Luftart, Arbejdsmidlet, i
Dampmaskinen: Vand og Vanddamp, i Motorer: Luft eller Ladning,
Aibejds- og Spildegas, i Stand til ved dets Tilstandsændringer at udrette
Arbejde ved Hjælp af et bevægende Stempel e. 1.
Til Fremdrift af Skibe, Smaafartøjer undtagne, bruges endnu for-
trinsvis Dampmaskinerier og fast Brændsel.
Et Dampmaskiner! til Fremdrivning af et Enkeltskrueskib bestaar af:
en eller flere Kedler, hvor Vanddamp dannes og opsamles,
en Hovedmaskine, hvor Dampen udretter Arbejde ved Hjælp af dennes
Mekanisme, og
) Dampmaskinerier med Gasbrændsel anvendes kun ganske undtagelsesvis.