Skibsmotorlære
Tekst

- 11 — Røg stige op af Skorstenen; dette skyldes dels en for lav Varmegrad i Ildstedet, dels for lidt Lufttilførsel gennem det tykke Kullag. Naar Gasarterne er uddrevne, vil Kulstoffet i det paa Risten til- bageværende glødende Kullag, som nu nærmest er Koks, forbrænde til Kulsyre under Udvikling af en betydelig Varme. Varmetabene i Kedlen er Forskellen mellem den af Kullene udviklede Varmemængde, der ved fuldstændig Forbrænding er deres Brændværdi (Kap. VI), og den nyttige Varmemængde, som er den til Kedelvandets Opvarmning og Fordampning medgaaede Varmemængde. De vigtigste af disse Varmetab skyldes: 1) Varmen i Skorstensgassen, Skorstenstabet, 2) ufuldstændig Forbrænding, 3) Fugtighed i Kullene, og 4) Udstraaling af Varme fra Kedlen. 11. Dampmaskinerier. Flydende Brændsel. Hvor Brændeolie, f. Eks. Raaolie, kan faas til en rimelig Pris, saa at det kan lønne sig at bruge den som. Brændsel i Stedet for Kul, samt i flere Orlogsmariner, hvor man ønsker at drage Fordel af Brændeoliens gode Egenskaber som Brændsel, indrettes Kedlerne til Brændeoliefyring. Fra Skibets Bundtanke pumpes Brændeolien gennem Rensere og Forvarmere til de ved Ildste- dets Front anbragte Brændere-, i disse forstøves Brændeolien ved Damp, Trykluft eller mekaniske Forstøvere, og sammen med Luft udstraaler den og forbrænder i Ildstedet. Brændeoliefyring besidder følgende Hovedfortrin: Brændeolien har en høj Brændværdi; i samme Stuverum og med samme Vægt kan Skibet derfor indskibe Brændsel for længere Tid, end det er Tilfældet med Kul; Antallet af Fyrfolk kan formindskes; Dampudviklingen kan let afpasses efter Dampforbruget o. s. v. Til Skibe, som befarer vore Farvande, er Brændeoliefyring for Tiden for dyr. 12. Dampens Arbejde i Cylinderen. Gennem Rørledninger føres Dampen fra Kedlens Damprum til Maskinens Cylindre. I hver Cylinder kan et Stempel vandre damptæt op og ned langs den cylindriske Over- flade; dets Bevægelse forplantes gennem Maskinens Mekanisme og Aksel- ledningen til Drivskruen. Den til Cylinderens ene Ende tilførte Damp trykker normalt paa Cylinderens ene Endebund, paa dens cylindriske Vægge og paa Stemplet. Er Dampens Tryk paa Stemplet, Drivtrykket, større end den Modstand, Stemplet yder mod Bevægelse, vil Stemplet bevæges i Cylinderen. Naar Stemplet er ved Cylinderens anden Ende, ledes den brugte Damp, Spildedampen, ud af Cylinderen; Stemplet be- gynder nu et nyt Slag, ved at der indføres Damp paa dets mod- satte Side. Man drager Nytte af Dampens Udvidekraft, i det der afskæres for dens Forbindelse med Kedlen, naar Stemplet har vandret et Stykke af