Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
I alle Konstruktioner maa man drage Omsorg for, at hver enkelt Del ikke udsættes for Kræfter, som ligger i Nærheden af eller over den Spændighedsgrænse, den vedkommende Dels Materiale besidder. Den Belastning (i kg/mm2), som man med Sikkerhed kan byde et Materiale, kaldes Arbejdsbelastningen', denne er afhængig af Materialets og Kon- struktionens Natur og Beskaffenhed. Forholdet mellem Brudgrænsen og Arbejdsbelastningen benævnes Sikkerhedskoefficienten. Ved Beregningen af en Kedels Styrke f. Eks. sættes Arbejdsbelastningen ofte til 9 kg/mm2, naar Materialet er Staal; er dettes Brudgrænse 45 kg/mm2, bliver Sikker- hedskoefficienten: 45:9 = 5,0. Udsættes en Maskindel hyppigt for pludselig anbragte Kræfter, eller kan man ikke med Sikkerhed beregne sig til de Kræfter, vedkommende Maskindel kan blive udsat for, vælges en stor Sikkerhedskoefficient, altsaa en lille Arbejdsbelastning. Materialiernes Styrke findes paa Prøvemaskiner, idet man bestemmer Spændigheds- og Brudgrænsen samt Forlængelsen af et af vedkommende Materiale forfærdige! Prøvestykke. Undertiden undersøges selve Genstan- dens Styrke. Saaledes prøves Ankerkæder paa dertil egnede Maskiner ved Stykke for Stykke at udsætte dem for en strækkende Kraft, der dog ikke bør overskride den, der svarer til det paagældende Materiales Spæn- dighedsgrænse. I nedenstaaende Tabel er anført Normalværdier i kg/mm2 af de hyppigst benyttede Materialiers Spændighedsgrænse og Styrke mod Søn- derrivning: Materiale Spændig- hedsgrænse Brudgrænse kg/mm2 kg/mm2 Støbejern 5 15 Smedejern 14 34 Blødt Staal 25 45 Støbt Staal 28 52 Godt Metal 10 20 Træ 2 9 Udsættes et Legeme for en samtrykkende Kraft, giver det efter ved Knusning, naar Materialets Styrke mod Samtryk overskrides. Er Legemet langt i Forhold til Tværmaalet, giver det efter ved Sidebøjning. Søjlers Tværmaal maa derfor staa i bestemt Forhold til deres Længde. Styrken mod Samtryk kan for korte Søjler af Smedejern sættes til 30 kg/mm2, for Støbejern til 70 kg/mm2. Et Materiales Styrke mod Forskydning eller Overklipning er omtrent 4/s af dets Styrke mod Sønderrivning.