Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I alle Konstruktioner maa man drage Omsorg for, at hver enkelt Del
ikke udsættes for Kræfter, som ligger i Nærheden af eller over den
Spændighedsgrænse, den vedkommende Dels Materiale besidder. Den
Belastning (i kg/mm2), som man med Sikkerhed kan byde et Materiale,
kaldes Arbejdsbelastningen', denne er afhængig af Materialets og Kon-
struktionens Natur og Beskaffenhed. Forholdet mellem Brudgrænsen og
Arbejdsbelastningen benævnes Sikkerhedskoefficienten. Ved Beregningen af
en Kedels Styrke f. Eks. sættes Arbejdsbelastningen ofte til 9 kg/mm2,
naar Materialet er Staal; er dettes Brudgrænse 45 kg/mm2, bliver Sikker-
hedskoefficienten: 45:9 = 5,0. Udsættes en Maskindel hyppigt for
pludselig anbragte Kræfter, eller kan man ikke med Sikkerhed beregne
sig til de Kræfter, vedkommende Maskindel kan blive udsat for, vælges
en stor Sikkerhedskoefficient, altsaa en lille Arbejdsbelastning.
Materialiernes Styrke findes paa Prøvemaskiner, idet man bestemmer
Spændigheds- og Brudgrænsen samt Forlængelsen af et af vedkommende
Materiale forfærdige! Prøvestykke. Undertiden undersøges selve Genstan-
dens Styrke. Saaledes prøves Ankerkæder paa dertil egnede Maskiner
ved Stykke for Stykke at udsætte dem for en strækkende Kraft, der dog
ikke bør overskride den, der svarer til det paagældende Materiales Spæn-
dighedsgrænse.
I nedenstaaende Tabel er anført Normalværdier i kg/mm2 af de
hyppigst benyttede Materialiers Spændighedsgrænse og Styrke mod Søn-
derrivning:
Materiale Spændig- hedsgrænse Brudgrænse
kg/mm2 kg/mm2
Støbejern 5 15
Smedejern 14 34
Blødt Staal 25 45
Støbt Staal 28 52
Godt Metal 10 20
Træ 2 9
Udsættes et Legeme for en samtrykkende Kraft, giver det efter ved
Knusning, naar Materialets Styrke mod Samtryk overskrides. Er
Legemet langt i Forhold til Tværmaalet, giver det efter ved Sidebøjning.
Søjlers Tværmaal maa derfor staa i bestemt Forhold til deres Længde.
Styrken mod Samtryk kan for korte Søjler af Smedejern sættes til
30 kg/mm2, for Støbejern til 70 kg/mm2.
Et Materiales Styrke mod Forskydning eller Overklipning er omtrent
4/s af dets Styrke mod Sønderrivning.