Skibsmotorlære
Tekst

— 19 — Udsættes et Legeme for Bøjning, bliver nogle af Fibrene strakte, andre samtrykte. Bærer f. Eks. en i begge Ender understøttet Bjælke en Vægt paa Midten, strækkes Fibrene ved Bjælkens Underkant, medens de samtrykkes ved dens Overkant. Bjælken maa have en saadan Form, at ingen Fiber udsættes for en Kraft, der naar op over den Arbejdsbelast- ning, man har valgt for Sønderrivning og Samtryk. Udsættes et Legeme for Vridning, bliver de yderste Fibre mest an- strængte, medens Fibrene i Legemets Akse ikke yder nogen Modstand mod Vridning. 21. Ved Valget af Materialet til en Maskindel er der forskellige Hensyn at tage. Materialet bør først og fremmest kunne taale de Kraft- paavirkninger, Maskindelen er udsat for under normale Forhold. Det bør desuden besidde saa meget Overskud af Styrke, at det ikke giver efter, naar særlige, men forudselige Tilfælde indtræffer. Paa den anden Side bør Maskindelen ikke være tungere, vanskeligere at forfærdige eller af kostbarere Materiale end nødvendigt. Maskindelen bør være beskyttet mod at tæres i Tidens Løb ved Rustdannelse eller galvanisk Virk- ning o. s. v. Støbejern, Metalblandinger og støbt Staal anvendes til støbte Gen- stande, blødt Staal, Smedejern og smedeligt Metal til smedede Genstande. Hvor bevægende Maskindele har Slidflader, som glider paa hinanden, maa Slidfladernes Materialier vælges saaledes, at disse kan arbejde sammen, d. v. s. Gnidningsmodstanden mellem dem bør være saa lille som muligt uden væsentligt Slid paa Fladerne. Den Maskindel (Pander, Bøsninger o. s. v.), der slides mest, maa kunne efterses eller fornyes med Lethed; vigtige Slidflader maa kunne efterspændes. Følgende Materialier arbejder ofte sammen: Støbejern med Støbejern. Støbejern med Metal, blødt Staal med Metal og særlig med Hvidtmetal, Metal med Pokkenholt o. s. v. Skal to Dele af samme Materiale arbejde sammen, gøres den ene Del haardere end den anden. Er det Staal, kan man hærde eller ind- sætte den ene Del. Indsætning bestaar i at hærde det yderste Lag ved at tilføre det saa meget Kulstof, at Overfladen bliver haard. I Almin- delighed anvendes hertil Ferrocyankalium; Jernoverfladen bestrøs med det, opvarmes til Rødvarme uden Luftens Adgang og afkøles i Vand eller Olie. Skønt Træs Styrke mod Sønderrivning er større end mod Knusning, benyttes det dog særlig til Støtter o. L, fordi man ikke med Sikkerhed kan forene Træet til den øvrige Konstruktion, naar det udsættes for en strækkende Kraft. Baade under Træk og Tryk bør Kraften virke langs Fibrene; udsættes Træet for Bøjning, bør den bøjende Kraft af samme Grund virke vinkelret paa Fibrene. 22. Paknings-, Tætnings- og Isolationsmidler. Pakningsmidler 2*