Skibsmotorlære
Tekst

— 20 — tjener til at tætte mellem en fast og en bevægelig Del mod Ind- eller Ud- strømning af Vand, Kraftolie eller Arbejdsgas; Eksempler: Stævnrør og Skrueaksel, Hanehus og Hanetold. Som Pakningsmidler benyttes: Bom- uldssnor med Grafit, Hørgarn, Fedtsten, sammenpressede Blyspaaner, As- best i forskellige Former, saasom snoet eller flettet Asbest, Asbestfiber, Læderkraver, indsmurt med grøn Sæbe o. s. v. Til Stempelstangs Pakdaaser bruges metallisk Pakning ofte i For- bindelse med blød Pakning. Tætningsmidler tjener til Tætning mod Udstrømning af Vand, Kraft- olie, Luft eller Arbejdsgas mellem Anlægsflader paa Maskindele, som nemt skal kunne adskilles; Eksempler: Cylinderen og dens Dæksel, Flanger paa Udstødsrør. Som Tætningsmidler benyttes: Kit, grøn Sæbe. Traad, Skiver eller Ringe af Læder, Gummi, Fiber eller Papir, Asbest, indsmurt i Olie og Grafit, forskellige paplignende Plader: Tauril,- Klingerit o. s. v. Tæt- ningsmidler af Gummi o. 1. maa ikke bruges til Kraftolieledninger. Anvendes et Tætningsmiddel paa varme Flader, kan man indsmøre det med en tynd Vælling af Fnuggrafit, udrørt i Olie, før det lægges paa Plads; derved hindrer man, at Tætningsmidlet brænder fast til Tætnings- fladerne og ødelægges ved næste Adskillelse. Er Tætningsflaclerne meget ujævne, kan en Blyplade benyttes som Tætningsmiddel. Jo stivere An- lægsfladerne er, og jo bedre de er sammenpassede, des tyndere kan Tæt- ningsmidlet være; omhyggeligt forarbejdede eller tilpassede Tætningsflader behøver intet Tætningsmiddel. Isolationsmidler tjener til at formindske Varmeudstraalingen fra Motoriets varme Dele: Cylinderen og Udstødsledningen. Man benytter: Asbest, Kork, Filt, Slaguld, faste Isolationsmidler o. s. v., ofte med en ydre Beklædning af tynde Staalplader. 23. Delenes Samling. De hyppigste Samlingsmaader i Skibs- og Maskinkonstruktioner er: 1) Svejsning, 2) Lodning, 3) Sammenskruning, 4) Sammennitning, 5) Krympning, 6) Inddrivning, 7) Kilesamling og 8) Notsamling. Skal to Smedejernsstykker sammensvejses, bringes Svejsfladerne i direkte Berøring med hinanden ved Hvidvarme og hamres sammen. Det kan ikke undgaas, at der paa det hvidvarme Jern dannes Glødskaller, der maa fjærnes fra Svejsfladerne. Dette sker ved at kaste et Svejspulver (Sand, Boraks o. 1.) paa Svejsfladerne lidt før Jernet har Svejshede; her- ved dannes en let smeltelig Slagge, som med Lethed uddrives fra Svejs- fladerne ved Hammerens Slag. Blødt Staal skal for Sammensvejsning ikke opvarmes til saa høj en Varmegrad som Smedejern. Man benytter Lapsvejsning, hvor Svejsfladerne lægges over hinanden, og Stuvsvejsning, hvor Svejsfladerne støder kantvis sammen med Kanterne