Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 21 bøjede ud fra Svejslinien. Vanskelige Svejsninger kan ofte lettest udføres med Thermit, ved elektrisk Strøm eller ved autogen Svejsning. Skal to Metaller sammenloddes, maa Anlægsfladerne først renses med Loddevand (Klorzink, Salmiak, Saltsyre o. 1.) eller Loddepulver (Harpiks, Boraks o. 1.). Som Bindemiddel bruges et Loddemetal, der bør have et lavere Smeltepunkt, og kunne indgaa Forbindelse med samt saa vidt muligt have samme Styrke og Farve som de to Metaller. Naar Stykkerne skal sammenloddes, renses de og opvarmes, hvorefter Loddemetallet an- bringes langs Anlægsfladerne. Tin bruges ofte til mindre vigtige Lodninger, f. Eks. de, som kun skal tætne mellem to Flader. Andre Loddemetaller er: Snellod, Slaglod o.s.v. Sammenskruning benyttes fortrinsvis ved Samlinger, som skal kunne adskilles; ofte lettes Forfærdigelsen, eller Bekostningen formindskes ved at forfærdige Genstandene i flere Dele, som skrues sammen. Mellem Delenes Anlægsflader er det ofte nødvendigt at anbringe et Tætningsmiddel. Til Sammenskruning benyttes Bolte, Skruer eller Tappe. Bolten be- staar af Hovedet, Stammen og den skrueskaarne Del, Snittet eller Ge- vindet, til Møtrikken. Paa ru eller krumme Flader anbringes under Møtrikken en rund Skive med plan Anlægsflade til denne. Møtrikken spændes med Skruenøglen. Skruen er en Bolt uden Møtrik og Tappen en Skrue uden Hoved, men med Snit til Møtrikken. En Skrue med Kærv i Hovedet er vist i Fig. 33 paa Blad I (Fig. I, 33). Møtrikker, som er udsatte for Rystelser og hyppig skiftende Kræfter, vil i Tidens Løb kunne skrue sig løs, idet der altid er et ubetydeligt Spillerum mellem Bolt og Møtrik. Losskruning hindres ved forskellige Stoppeindretninger, af hvilke den hyppigst anvendte er en Kontramøtrik paa Bolten eller Tappen uden for Møtrikken (Fig. 38). Man anvender ogsaa en Stikkel eller Split gennem Bolten uden for Møtrikken. Kobber- splitter bør ikke anvendes paa Jernbolte, der er nedsænkede i Vand. Er Stiklen stukken gennem Bolt og Møtrik, maa denne altid skrues til det samme Sted paa Bollen (Fig. 40). I Fig. 37 er Splitten halvt nedsænket i Møtrikken; denne kan da kun spændes 60 0 ad Gangen. Ofte anvendes Stopplader, som er smaa Pladestykker (Fig. 36), der passer til Møtrikken, og skrues fast til Hoveddelen. Man benytter lukkede Møtrikker, naar Lækage og deraf følgende Rusten af Boltene kan befrygtes. En saadan Møtrik kan sikres mod Losskruning ved en excentrisk anbragt Stopskrue (Fig. 35). Større bevægende Deles Møtrikker er Halsmøtrikker, som ved en Stopskrue, der kan skrues ind mod en i Halsen inddrejet Rille, hindrer Møtrikken i at dreje rundt (Fig. 34). Paa Møtrikker, som skal sidde fast for godt, kan Losskruning hin- dres ved med en Mejsel at danne Grad paa Boltenden og Møtrikken.