Skibsmotorlære
Tekst

_ 22 — Spillerummet mellem Bolt og Møtrik kan ophæves ved Hjælp af Fjeder skiver, som spænder mod Undersiden af Møtrikken, naar denne spændes an (Fig. 39). Sammennitning benyttes, naar Forbindelsen skal være urokkelig og varig. Skal to Plader samles ved Nitning, lokkes eller bores Huller i dem; de lægges over hinanden saaledes, at Pladehullerne staar lige for hin- anden; Naglen varmes, indsættes, og et Hoved, Sluthovedet, dannes med en Knapmager, ved Haandnitning eller med Nittemaskine. Naai Naglen er bleven kold, holder den Pladerne sammen med forøget Kraft paa Grund af dens Sammentrækning. Man benytter Samling ved Overlægning og med Stødskinner. I tørste Tilfælde lægges Pladernes Kanter over hinanden (Fig. 29); i sidste Til- fælde støder Pladekanterne tæt sammen, og Pladestykker paa Pladernes ene Side (Fig. 30) eller paa begge Sider (Fig. 31) anbringes over Stødet og samles til Pladerne med gennemgaaende Nagler. Naglerne stilles i een Række, enkelt Nitning (den ene Samling i Fig. 26), i to Rækker, dobbelt Nitning (den ene Samling i Fig. 26 og 27), eller i tre Rækker, treradet Nitning (den ene Samling i Fig. 27 og 28) afhængig af den Styrke, Samlingen skal besidde. I dobbelt og treradet Nitning kan Naglorne være stillede enten i Kæde (I ig-. 26) eller i Siksak (Fig. 27 og 28). Ved treradet Siksak-Nitning udelades ofte Nagler i Rækkerne fjernest fra Samlingslinien (Fig. 28). Naglerne er af Jern eller Staal. De har et svagt konisk Hoved, Sæt- hovedet, der sædvanligt er el Fladhoved, som de i Fig. 32 viste agier. Sluthovedet kan være halvkugleformet: et Knaphoved (Fig. 32 a), kegle- dannet: et Spidshoved (Fig. 32 c), eller forsænket i den ene Plade: et undersænket Hoved (Fig. 32 b). Er Hullerne borede (Kedelbygning), er de og Naglerne cylindriske; er Hullerne lokkede (Skibbygning), er de og Naglerne svagt koniske (Fig. 32 d). I sidste 1 ilfælde holder Naglerne Pladerne sammen, selv om deres Hoveder skulde springe af. Samlingerne skal være enten stærke (L Eks. Kraner), eller tætte (f. Eks. Tanke), eller baade stærke og tætte (f. Eks. Dampkedler). Her- efter afpasses Naglernes Diameter, Nagledelingen og Naglerækkernes Antal. Ved vandtætte Samlinger stemmes Plader og Nagler langs Kanter og Omkreds med en Stemmer. Krympning anvendes f. Eks. ved Metalforingers Paasættelse paa Skrueaksler (§ 75). Inddrivning bruges ved Indsættelsen af Metalbøsninger, Ventilsæder (§ 27) rn. m. Saavel ved Krympning som ved Inddrivning forøges Sammenhængen ved Opvarmning af den ydre Del, forinden Delene samles. Samling ved Kile benyttes, naar Delene skal følges ad og skal kunne