Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 23 — spændes fra hinanden, f. Eks. ved en Forbindelsesslang med Strop (Fig. II, 11). Kilen har rektangulære Tværsnit men kileformede Længdesnit. Samling ved Not finder Anvendelse, naar den ene Del skal følge rundt med den anden (f. Eks. ved en Drivskrue paa en Skrueaksel). Not og Notgang har rektangulære Tvær- og Længdesnit. 24. Rør. Smedejernsrør er lap- eller stuvsvejste; de sidste anvendes bl. a. til Gasledninger; de er ikke saa paalidelige som lapsvejste Rør. Bør af blødt Staal er svejste, trukne eller spundne. Trukne Staalrør forfærdiges af en massiv Cylinder, hvori er lokket et centralt Hul. I Valseværker og Trækkebænke nedvalses Cylinderen, til man har et Rør af de ønskede Dimensioner. Spundne Staalrør tilvirkes efter Mannesman’s Fremgangsmaade. Trukne og spundne Rør er i Reglen at foretrække for svejste Staalrør. Nikkelstaalrør er stærkere end almindelige Staalrør og ruster lang- sommere end disse, men er betydelig dyrere. Loddede Kobberrør forfærdiges af Kobberstrimler, som bukkes saa- ledes, at Kanterne overlapper hinanden, hvorefter disse sammenloddes. Trukne Kobberrør trækkes paa Trækkebænke omtrent som trukne Staalrør. Messingrør er stærkere i Valseretningen end Kobberrør, men deres Styrke aftager hurtigt med Varmegraden. Loddede Rør er billigere og Godstykkelsen mere ensartet end i trukne Rør; derimod besidder disse det Fortrin, at de ikke har Langsøm. Loddefugen er et svagt Punkt ved loddede Rør. Blyrør tilvirkes ved Presning, idet Bly ved hydraulisk Tryk presses ud af en Cylinder gennem et Hul med en Dorn i Midten. I Reglen er Vandrør, Tilgangsrør fra Søen, Kølevandsrør m. m. af Kobber, galvaniseret Jern eller Støbejern, afhængigt af Størrelsen og Formaalet; smaa Trykluftrør er af Kobber, større af trukkent Staal med Støbestaals T-Stykker o. 1., Udstødsrør af Staal eller Støbejern, Smøre- olierør af Kobber og Kraftolierør af Staal. 25. Rørsamlinger. Mindre Jernrør samles ofte ved Sammenskruning; begge Rørender er skaarne med Rørsnit, og skrues ind i en Muffe, eller det ene, mindre Rør har udvendigt Snit til det indvendige Snit i det andet, større Rør. Man tætner Samlingen med Mønnie, Grafit-Rørkit o. 1. Kobberrør kan samles indbyrdes ved Ophæmring af den ene Rør- ende, saa at den kan smøges over det andet Rørs ene Ende, og Rør- enderne sammenloddes; denne Samling er ikke indrettet til Adskillelse. Mindre Rør kan samles til f. Eks. en Trykmaaler ved Hjælp af en Omløbermøtrik og en lille Krave, der er loddet paa Enden af Røret (Fig. I, 45), eller der er loddet Nipler paa Enderne (Fig. 46). Anlægsfladerne