Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 25 — hyppig, naar flere Rørledninger skal kunne sættes i Forbindelse med hverandre ved en enkelt Hane. Fig. 13 viser en Togangshane; her kan Tuden a sættes i' Forbindelse enten med Tuden b eller Tuden c. En Tregangshane er vist i Fig. 14; hvilke som helst af Tudene a, b og & kan sættes i Forbindelse med hinanden. Paa Enden af Hanetoldens Hals findes Mærkestreger, som angiver Gangens Retning gennem Tolden (Fig. 15 b). Den i Fig. 24 viste Hane har aaben Bund. Da der fordres betydelig Kraft til at bevæge store Haner, benyttes dette Afspærringsmiddel ikke til store Rør. 27. Ventiler. Den almindelige Ventil bestaar af et Ventilhus, der i Reglen har Grydeform (Fig. I, 17); to Tude er støbte i eet med det; Gangene gennem dem fører til Ventilhusets Hulhed. Den ene af Aab- ningerne i Huset kan lukkes eller delvis lukkes ved Hjælp af en cirkulær Skive, Ventilen, som kan skrues an mod en nøjagtigt afdrejet lille Flade, Ventilsædet. Dette kan være plant, parallelt med Ventilens Plan, og Ven- tilen kaldes da en Tallerkenventil; hyppigt er Sædet konisk, og Ventilen benævnes da en Kegleventil. Ventilen, der styres med 3 eller 4 Vinger, som kan glide op eller ned langs Tudens indre, cylindriske Del (Fig. 17 og 18), bevæges fra og mod Sædet af Ventilspindelen, som kan have Snit enten uden for i en Bøjle (Fig. 17) eller inden for Ventilhuset (Fig. 16). Ventilhuset lukkes med et Dæksel; i dette findes en Pakdaase til Spindelen; det fastskrues til Ventilhuset med Tappe i dette og Møtrikker. Spindelen drejes rundt med et Haandhjul (Fig. 16). Skal en Ventil aabnes, drejes Haandhjulet rundt i Retningen modsat den, hvori Viserne paa et Ur bevæger sig. Man vil hurtigt erfare, hvor mange Gange Haandhjulet maa drejes rundt for at opnaa en bestemt Strømmængde gennem Ventilen; er denne løftet x/4 af dens Diameter, er Arealet uden om Ventilen lig med Ventilaabningens Tværsnitsareal. Store Ventiler kan aabnes ved Hjælp af Haandhjulets levende Kraft (Fig. 19); paa en paa Cylinderen fastsiddende Staalbøsning findes en Knast, medens der i en Staalforing i Haandhjulets Nav er en Frigang, saa at Haandhjulet frit kan dreje rundt, saalænge Knasten ikke tager paa Frigangens Ender. En rund Skive paa Navet dækker Bøsning og Foring. Dels af Fabrikationshensyn, dels for let at kunne aabne Ventilen, er denne ofte ikke i eet med Spindelen; paa Ventilens Overside findes en hesteskoformet Knast, som til dels omslutter et Hoved (Fig. 16) eller en Møtrik (Fig. 17) paa Spindelen. Ventilhuset til smaa Ventiler er af Metal, til større i Reglen af Støbejern eller støbt Staal; Ventil og Ventilsæde er hyppigt af Metal. Til Afpasning af Kraftolietilførslen benyttes jævnligt Naaleventiler (Fig. 20).