Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 41 — Luft vil afhænge af Fjederens Tryk, Ventilens Løftehøjde, Undertrykket i Cylinderen samt af Motorens Omdrejningshastighed, — jo langsommere Motoren gaar, des længere er Ventilen aaben, — saaledes at man ikke kan være sikker paa, at Ladningen faar det rette Blandingsforhold. Desuden vil Luftventilen ofte klapre haardt mod Sædet, hvorved Ventilen let kan blive utæt, og Ladningen kan undvige under Samtrykslaget. Ved Luftventiler med tvungen Vandring kan man anvende en kraftig Fjeder, og man opnaar en paalidelig Aabning og Lukning af Ventilen, idet man kan sikre sig, at Ventilen bevæges rettidigt, uafhængigt af Fjederens Tryk. Dette er af særlig Betydning ved store og ved hurtig- gaaende Motorer. Udstødsventilen skal aabnes mod Trykket og maa derfor altid have tvungen Vandring samt saa stiv en Fjeder, at Ventilen ikke aabner sig under Sugeslaget. Der fordres derfor en Del Kraft til at bevæge den. Da Ventilerne er i direkte Forbindelse med Samtrykkamret, hvori Brændstødet foregaar, er de udsatte for en høj Varmegrad. Til Beskyt- telse for Ventil og Sæde og for at hindre, at de ikke kaster sig og bliver utætte, er Ventilkamret ofte vandkølet; særligt Udstøds ventilen er det nødvendigt at afkøle, fordi den passeres af den hede Spildegas. Ventilerne, navnligt Udstødsventilen, maa let kunne udtages for Efter- syn og Rensning; til dette Formaal findes de fornødne Dæksler paa Ventilkamret. 45. Krumtapmekanismen. Stemplet er en lang, bul Støbejerns Cylinder med lukket Top; dets store Længde sikrer det en støt og lige Vandring, og Forbindelsesstangens Sidetryk overføres til Cylindervæggen, uden at Trykket pr. Fladeenhed mellem dem bliver for stort (Fig. II, 5, 8 og 9). For at Stemplets skiftende, op- og nedadgaaende Bevægelse ikke skal ruske for stærkt i Motoren, gøres det saa let som muligt; dets Hulhed styrkes ved Ribber. Stemplet udvider sig stærkere end Cylinderen; der maa derfor mellem denne og selve Stempellegemet være et lille Spillerum, for at Stemplet ikke skal ridse og rive ved høje Varmegrader. Forøvrigt afkøles dets Indre af den udvendige Luft. I Toppen af det i Fig. 5 fremstillede Stempel er der en Skrue som fjernes, og en Øjebolt iskrues, naar Stemplet skal udtages. Tæthed mellem Cylindervæg og Stempel skaffes til Veje ved 3 til 5 selvfjedrende Ramsbottoms Støbejerns-Stempelninge, som indlægges i Riiler, neddrejede i Stemplet, f. Eks. 3 Ringe i Stemplet nærmest Top- enden, hvor det høje Tryk søger at undvige, og en fjerde nærmest Bund- enden (Fig. 5). Stempelringene afdrejes til en lidt større Diameter end Stemplet, skæres skraat over (Fig. 7) eller i Siksak (Fig. 6) og smøges over Stemplet. Ringenes Overskæringer forsættes for hinanden.