Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 42 —
I Stemplet er indsat Trunkpinden, der i Regien er af Staal, hvis
Overflade hærdes mod Slid ved Indsætning. Pinden indføres fra Siden
og indpasses i solide Knaster, støbte i et med Stemplet; den hindres i
at dreje rundt ved to Stopskruer i Knasterne (Fig. 5 a). Hvor Lethed er
af stor Betydning, er Trunkpinden hul og forfærdiget af Nikkelstaal
(Fig. 8). Fig. 9 viser Stemplet til en større Totaktmotor med Skylle-
luftport i Cylinderen.
46. Forbindelsesstangen er smeddet eller støbt af Staal; den i Fig.
II, 10 viste har i begge Ender to Pander, en Inderpande og en Yder-
pande, støbte af Metal; de fatter om Krumtap- og Trunkpind; Siderne
har Kraver, som naar ud til Krumtaparmene og de indvendige Knaster
paa Stemplet; Kraverne forøger Slidfladen. Inderpanden har Anlægsflade
mod et T-Hoved, Fodflangen, paa Forbindelsesslangen, og Yderpanden
mod et fladt Spændestykke; Pander, Fodflange og Spændestykke har
samme Bredde. To Forbindelsesstang-Bolte sammenholder Pander og
Spændestykke med Fodflangen ved hver af Stangens Ender; Krumtap-
endens Bolte har Møtrik og Kontramøtrik, og deres Hoved vender nedad,
for at man let kan udtage Panderne.
Krumtappanderne er Motorens vigtigste Pander; der bør aldrig
være Stød i dem. Under Samtryk-, Arbejds-og Udstødsslagene vil For-
bindelsesstangen være under Samtryk, medens den kan komme under
Strækning under Sugeslaget; Yderpande og Spændestykke behøver derfor
ikke at være saa massive som Inderpande og Fodflange. For at fordele
Smørelsen ligeligt over Slidfladen, er der hugget Smøregange i Metal-
panderne.
Den i Fig. 11 fremstillede Forbindelsesslang har flade Pander ved Krum-
tapenden; ved Trunkenden er der en Strop, mellem hvis to flade Sider
Stangens Topende er indpasset; Siderne holdes sammen med Stangen
ved to Bolte. I Stroppen er Panderne indpasset; disse kan spændes
sammen ved Hjælp af en Kile og dennes skrueskaarne Bolt.
Fig. 8 viser en Forbindelsesslang til en letbygget Motor; Stangen
er støbt af Staal og har H-Tværsnit. Ved Krumtapenden danner Fod-
flangen og Spændestykket Pander, og der er ved Slidfladen indlagt
Hvidtmetal. I Trunkenden, der har Form af et Rør, er inddrevet en
Fosforbronze Bøsning, som ikke er indrettet for Efterspænding.
47. Krumtapakslen. Akselledningen bestaar af Krumtapakslen, Tryk-
akslen, Mellemaksler og Skrueakslen; i Smaafartøjer kan flere af disse
Aksler være i eet. I Enkeltskrueskibe ligger Akselledningen i Skibets
Diametralplan, parallel med Kølen eller skraanende nedefter fra Motoren
til Skruen.
Paa Krumtapakslen findes under Cylinderens Midte Krumtappene,
hvis Antal i Reglen er 1 til 4; store Motorer kan have endnu flere