Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
æsæsEsæsss
— 43 —
Krumtappe (§ 125). Hver Krumtapbugt bestaar af 2 Krumtaparme, som
har et rektangulært Tværsnit, og Krumtappinden (Fig. II, 12 til 15);
Armene har oftest parallelle Sideflader (Fig. 15 b og 17 d).
I Reglen er Krumtappene smeddede i eet med Akslen. Har denne
to Krumtappe, er de parallelle og vender samme (Fig. 12) eller modsat
Vej (Fig. 17); Arbejdsgangen i Cylindrene lægges saaledes, at Brændstød
indtræffer- med saa vidt muligt lige lange Tidsmellemrum. I Trecylinder
Motorer staar de tre Krumtappe under Vinkler paa 120° for hinanden
(Fig. 15). Fig. 13 viser en Krumtapaksel med fire Krumtappe; de er
alle i samme Plan, men vender skiftevis modsat Vej; Fig. 14 viser en
Krumtapaksel, hvor der ikke er Leje mellem de to tæt ved hinanden
værende Krumtapbugter.
Paa Krumtaparmene findes ofte Modvægte, som tjener til at for-
mindske Rystelserne; de er af Støbejern eller Staal og kan have to
Læber, som samles til Armene ved et Par gennemgaaende Bolte (Fig. 17).
Paa Akslen er fastkilet et eller to svære Svinghjul af Sløbejern; de
tjener til at gøre Omdrejningshastigheden jævn, og afgive den Energi,
som er fornøden til at dreje Motoren rundt under Hjælpeslagene.
48. Hovedlejerne bærer Krumtapakslen; der findes oftest et Leje paa
hver Side af hver Krumtap, for at denne, der skal optage hele Driv-
trykket paa Stemplet, kan være godt understøttet. Hvert Leje har en
Overpande og en Underpande, hvis Sammenstødkanter er vandrette, for
at det største Tryk kan komme midt paa Panden (Fig. II, 17). Selve
Lejet findes i Bundrammens Tværstræbere. Panderne er i Reglen runde
og af Metal. En Overligger eller Dæksel af Støbejern eller Staal holder
ved Hjælp af to Bolte eller Tappe Panderne sammen og paa Plads;
disse er hindrede i at dreje rundt med Akslen. I Reglen kan Panderne
udtages for Eftersyn, uden at man behøver at løfte Krumtapakslen;
Boltenes Møtrikker opgaas, Dækslet og Overpanden løftes op, hvorefter
Underpanden drejes om Akslen, til den slipper fri af denne; spænder
Akslen haardt mod Panden, letter man Udtagningen ved at løfte Akslen
lidt med en Donkraft e. 1.
Stormotorers Hovedlejer har ofte Pander af Metal, Støbejern eller
støbt Staal med Hvidtmetal Slidflader; Overpanden kan være firkantet
(Fig. 21).
49. Bundrammen tjener til at forbinde Hovedlejerne med Stativerne
og Cylindrene, saaledes at Motoren bliver en samlet Mekanisme, der er
saa stiv, at de enkelte Dele ikke kan forskyde sig fra hinanden. Den
bestaar af en rektangulær Ramme af Støbejern, styrket ved Ribber og
med Tværstræbere til Hovedlejerne og Platter til Stativerne. Disse støbes
af Jern og boltes foroven til Cylinderen, — der er i Reglen to Stativer