Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
æsæsEsæsss — 43 — Krumtappe (§ 125). Hver Krumtapbugt bestaar af 2 Krumtaparme, som har et rektangulært Tværsnit, og Krumtappinden (Fig. II, 12 til 15); Armene har oftest parallelle Sideflader (Fig. 15 b og 17 d). I Reglen er Krumtappene smeddede i eet med Akslen. Har denne to Krumtappe, er de parallelle og vender samme (Fig. 12) eller modsat Vej (Fig. 17); Arbejdsgangen i Cylindrene lægges saaledes, at Brændstød indtræffer- med saa vidt muligt lige lange Tidsmellemrum. I Trecylinder Motorer staar de tre Krumtappe under Vinkler paa 120° for hinanden (Fig. 15). Fig. 13 viser en Krumtapaksel med fire Krumtappe; de er alle i samme Plan, men vender skiftevis modsat Vej; Fig. 14 viser en Krumtapaksel, hvor der ikke er Leje mellem de to tæt ved hinanden værende Krumtapbugter. Paa Krumtaparmene findes ofte Modvægte, som tjener til at for- mindske Rystelserne; de er af Støbejern eller Staal og kan have to Læber, som samles til Armene ved et Par gennemgaaende Bolte (Fig. 17). Paa Akslen er fastkilet et eller to svære Svinghjul af Sløbejern; de tjener til at gøre Omdrejningshastigheden jævn, og afgive den Energi, som er fornøden til at dreje Motoren rundt under Hjælpeslagene. 48. Hovedlejerne bærer Krumtapakslen; der findes oftest et Leje paa hver Side af hver Krumtap, for at denne, der skal optage hele Driv- trykket paa Stemplet, kan være godt understøttet. Hvert Leje har en Overpande og en Underpande, hvis Sammenstødkanter er vandrette, for at det største Tryk kan komme midt paa Panden (Fig. II, 17). Selve Lejet findes i Bundrammens Tværstræbere. Panderne er i Reglen runde og af Metal. En Overligger eller Dæksel af Støbejern eller Staal holder ved Hjælp af to Bolte eller Tappe Panderne sammen og paa Plads; disse er hindrede i at dreje rundt med Akslen. I Reglen kan Panderne udtages for Eftersyn, uden at man behøver at løfte Krumtapakslen; Boltenes Møtrikker opgaas, Dækslet og Overpanden løftes op, hvorefter Underpanden drejes om Akslen, til den slipper fri af denne; spænder Akslen haardt mod Panden, letter man Udtagningen ved at løfte Akslen lidt med en Donkraft e. 1. Stormotorers Hovedlejer har ofte Pander af Metal, Støbejern eller støbt Staal med Hvidtmetal Slidflader; Overpanden kan være firkantet (Fig. 21). 49. Bundrammen tjener til at forbinde Hovedlejerne med Stativerne og Cylindrene, saaledes at Motoren bliver en samlet Mekanisme, der er saa stiv, at de enkelte Dele ikke kan forskyde sig fra hinanden. Den bestaar af en rektangulær Ramme af Støbejern, styrket ved Ribber og med Tværstræbere til Hovedlejerne og Platter til Stativerne. Disse støbes af Jern og boltes foroven til Cylinderen, — der er i Reglen to Stativer