Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 49 —
røret P; dette kan ogsaa let udtages for Rensning, uden at nogen anden
Del af Apparate! behøver at fjernes. Luft indsuges uden om Forstøv-
ningsrøret, optager Benzindampen og gaar til Motoren gennem Hullet B,
hvis Aabning, og derved Ladningsmængden, kan afpasses, naar man
med Haandtaget A drejer Blandingskamret; aftages dette Haandtag, kan
hele Blandingskamret optages.
Foroven i Blandingskamret fmdes en særlig Tilgang for Spædeluft.
Et Stempel E, der holdes opefter af en lang indstillelig Spiralfjeder, er
forbundet med et cylindrisk Spjæld 8, der kan aabne eller lukke for d$
smaa Aabninger a i Blanclingskamret. Bliver gennem B Motorens Sug-
ning kraftig, suges Stemplet E nedefter og blotter Aabningerne <z, gen-
nem hvilke Spædeluft vil strømme ind og blande sig med Ladningen.
Forstøvningsapparatet er omgivet af Trøjen //, gennem hvilken ledes
Kølevand eller Spildegas til Fremme af Fordampningen.
I Fig. 15 er A Lufltilgangen; en Luftventil V holdes ned mod sit
Sæde af en Spiralfjeder, hvis Spænding kan afpasses. Under Sugeslaget
aabner Luftventilen sig; dens Løftehøjde kan afpasses med Stopperen 8,
der kan drejes af Haandhjulet EB, herved blottes Kanalen C for Ben-
zinens Tilgang; Benzinen udstrømmer og blander sig med Luften; Lad-
ningen gaar til Motorens Cylinder gennem B. Naaleventilen har Krus-
kant, hvorimod en Spændfjeder trykker.
Indsprøjtningstilsætteren benyttes undertiden i Kapmotorbaades Mo-
torer; Benzin fødes paa Motoren ved en af denne trukken Pumpe
ligesom i de nedenfor beskrevne Petroleumsmotorer. Da det kun er en
lille Benzinmængde, der behøves til hver Ladning, — for en Motor paa
f. Eks. 10 HK kun nogle faa Draaber for hvert Brændstød, — kræver
denne Tilførselsmaade en meget fintfølende Mekanisme.
53) Petroleumsmotorer. Petroleum og navnlig Mellem- og Raaolier
er vanskeligere at give den til Brændstødet passende Tilstand end Ben-
zin, da de ikke fordamper ved almindelige Varmegrader; selv som en
fin Olietaage danner disse Kraftolier ikke sammen med Luft en spræng-
bar Ladning. Det er nødvendigt, at Petroleum’en m. m. efter Forstøv-
ningen tilføres Varme, for at den som Damp kan blandes med For-
brændingsluften. ;
Fordampningen kan ske enten i 1) ydre Fordampere eller 2) i hede
Dele af Cylindertoppen.
1) Ydre Fordampere kan inddeles i: a) SpHdevarmefordampere og
b) Lampefordampere. Tænding sker ved elektrisk Gnist eller med Tændrør,
I Spildevarmefordampere bruges Spildegassens Varme til at fordampe
Petroleum’en; ved Igangsætningen og for en kort Tid derefter (omkr. 10m)
bruges en lettere antændelig Kraftolie (Benzin ved Petroleumsmotorer,
Petroleum e. 1. ved Raaoliemotorer), til Fordamperen er saa varm, at man
B. H. M. Rasmussen; Skibsmotorlære, 2. Udg. 4-