Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 63 — førende Rør sædvanligt til et fælles Udstødsrør. En Undtagelse herfra danner Kapmotorbaad- og Flyveplanmotorer. For at formindske Varmeudstraaling og derved Brandfaren er Røret omhyggelig klædt, særligt hvor det kommer i Nærheden af Træværk; i Reglen benyttes Asbestsnor hertil. Røret har samme Tværsnitsareal som Motorens samlede Udstødsventilareal og bør intet Sted have Knæ eller skarpe Bøjninger. Man lader i Reglen Udstødsrøret udmunde enten i en Skorsten eller ved Fartøjets Hæk. Skorstenen er opstillet over Motoren og er saa høj, at Spildegassen gaar fri af Fører og Rorgænger. Den kan benyttes til Ventilation (§ 104). Skal Fartøjet kunne passere under lave Broer, maa Skorstenen kunne lægges ned. I aabne Passagerfartøjer gør Ud- stødet i Reglen mindst Støj, naar man lader Udstødsrøret udmunde i Hækken agten for de om Bord værende Personer. Mundingen af Røret, der oftest føres agterefter langs Skibssiden inden Bords, sjældnere uden Bords, peger ud- og nedefter mod Vandet. 71. Lyddæmpning. I Lyst- og Brugsfartøjer maa der træffes Midler til at formindske Larmen ved Udstødet. Dette sker dels ved at udjævne Trykket af Spildegassen, dels ved at køle denne. Udjævningen sker i en eller flere Lyddæmpere af fornødent Rumfang. Kølingen opnaas ved at vandkøle Udstødsrør og Lyddæmper. Hyppigt er der anbragt en Lyddæmper direkte paa Cylinderen, og Udstødsrøret kan da enten gaa til Skorstenen eller agterefter og forsy- nes her med endnu en Lyddæmper. Denne, der tillige skal standse Gnister fra antændt Sod, kan være en cylindrisk Jernbeholder, som maa være stærk nok til at taale et Brænd- stød, og derfor bør trykprøves (§ 178). Udstødsrøret kan udmunde i den ene Ende og føre videre fra den anden Ende; der kan da i Lyddæmperen være gennemhullede Plader, som bryder Strømmen; man kan ogsaa føre Udstødsrøret gennem Lyddæmperen og gennemhulle det inden i denne samt lukke det et Par Steder som vist i Fig. III, 3 (Thornycrofts Lyd- dæmper). Sædvanligt opnaas Kølingen ved at lede Trøjeafgangen gennem et hult Bælte uden om Lyddæmperen (Fig. 3) og gennem Rummet mellem Udstødsrøret og et uden om dette koncentrisk anbragt Rør. Herved bliver Varmeudstraalingen forholdsvis lille. Er Kølevandet salt, maa dets Rør, som slutter til Udstødsrør eller Lyddæmper, helst være af Kobber eller Metal. I smaa Motorer lader man undertiden Spildegas og Kølevand ud- strømme gennem det samme Rør. Begge Rør kan udmunde i en tæt ved Motoren anbragt som Lyddæmper tjenende Beholder (Fig. 1). Denne har Afløb uden Bords og et Afgangsrør, som udgaar omtrent fra Be-