Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 65 - løst; skubbes Udrykkermuffen derimod forefter, vil Motoren være for- bunden til Akselledningen, naar Stræberne er vinkelrette paa denne. Der er den Fordel ved denne Bremsekobling, at Trykket mellem Gnidningsfladerne ikke medfører noget Tryk i Akslens Længderetning, hvilket Tryk i andre Koblinger kan forskyde Akslen og give Anledning til utilbørligt Slid og Varme i Lejerne. Dernæst kan man, naar Gnid- ningsfladerne i Tidens Løb er slidte, ved blot at forlænge Stræberne til- vejebringe et ensartet Tryk ved Gnidningsklodserne. Findes der Skiftetøj, er der ofte ingen særskilt Hovedkobling (§ 86). De enkelte Aksellængder forenes sædvanligt ved faste Koblinger, samlede ved 4 eller flere Koblingsbolte', Fig. 10 viser en saadan; i Midten af den ene Flange findes en kort Styretap til en Inddrejning i den anden; Styretappen letter Akslernes Centrering. Løse Koblinger anvendes undtagelsesvis, naar de Aabninger, hvor- igennem Akslen skal føres under Motorens Opstilling og Eftersyn, ikke er saa store, at en fast Kobling kan benyttes; den løse Kobling kan da aftages. Den finder f. Eks. Anvendelse paa Tvillingskrueskibes Skrue- aksler, naar disse indsættes agterfra gennem Stævnrøret. 73. Trykakslen er den første Aksellængde agten for Motoren. Paa Akslen — i mindre Motorer paa Skrue- eller Krumtapakslen — findes Kraver, som omsluttes af Tryklejet, der overfører Skruens Drivtryk til Fartøjet (§ 80). I smaa Motorer optages Drivtrykket ofte af selve Far- tøjets Skruestævn, mod hvilken Skruens Nav trykker (Fig. VI, 4). Fig. II, 16 viser et Trykleje; dets to Metalpander har neddrejede Søler til Trykakslens Kraver; et Jerndæksel forener Panderne til Lejets Underdel ved to eller fire solide Tappe eller Bolte. Panderne har Kraver mod Lejets For- og Agterkant; Overpandens Overside er plan til dens Anlæg mod Dækslet. I Dækslet findes en Beholder med Smøregange til Slidfladerne; Oliens Fordeling til disse sker gennem en lille Kanal, boret forneden i Underpanden. Lejet fastboltes til et paa Skibsbunden opbygget Fundament. Fig. 22 viser Maudslays Trykleje til en Stormotor (§ 141). Paa to lange Bolte langs de langskibs Sider af et Støbejernstrug, opstillet paa en Fundamentplade, hviler nogle Støbestaalsbøjler; disse har Hvidtmetal- Slidflader til Akselkraverne for Optagelse af Drivtrykket under Frem og Bak. Truget er delvis fyldt med Smøreolie, som Akselkraverne fører med sig op til Slidfladerne. Ved Enderne findes Bærelejer, hvis Under- dele har Hvidtmetal-Slidflader til Trykakslen. 74. Mellemakslerne, hvor saadanne findes, overfører Motorkraften fra Trykakslen til Skrueakslen. De forfærdiges i en eller flere Længder, der samles ved Koblinger. Den agterste Længde er i Reglen kort, for at Skrueakslen nemt kan trækkes ind. A. H. M. Rasmussen : Skibsmotorlære. 2, Udg. 5