Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 65 -
løst; skubbes Udrykkermuffen derimod forefter, vil Motoren være for-
bunden til Akselledningen, naar Stræberne er vinkelrette paa denne.
Der er den Fordel ved denne Bremsekobling, at Trykket mellem
Gnidningsfladerne ikke medfører noget Tryk i Akslens Længderetning,
hvilket Tryk i andre Koblinger kan forskyde Akslen og give Anledning
til utilbørligt Slid og Varme i Lejerne. Dernæst kan man, naar Gnid-
ningsfladerne i Tidens Løb er slidte, ved blot at forlænge Stræberne til-
vejebringe et ensartet Tryk ved Gnidningsklodserne.
Findes der Skiftetøj, er der ofte ingen særskilt Hovedkobling (§ 86).
De enkelte Aksellængder forenes sædvanligt ved faste Koblinger,
samlede ved 4 eller flere Koblingsbolte', Fig. 10 viser en saadan; i
Midten af den ene Flange findes en kort Styretap til en Inddrejning i
den anden; Styretappen letter Akslernes Centrering.
Løse Koblinger anvendes undtagelsesvis, naar de Aabninger, hvor-
igennem Akslen skal føres under Motorens Opstilling og Eftersyn, ikke
er saa store, at en fast Kobling kan benyttes; den løse Kobling kan da
aftages. Den finder f. Eks. Anvendelse paa Tvillingskrueskibes Skrue-
aksler, naar disse indsættes agterfra gennem Stævnrøret.
73. Trykakslen er den første Aksellængde agten for Motoren. Paa
Akslen — i mindre Motorer paa Skrue- eller Krumtapakslen — findes
Kraver, som omsluttes af Tryklejet, der overfører Skruens Drivtryk til
Fartøjet (§ 80). I smaa Motorer optages Drivtrykket ofte af selve Far-
tøjets Skruestævn, mod hvilken Skruens Nav trykker (Fig. VI, 4).
Fig. II, 16 viser et Trykleje; dets to Metalpander har neddrejede
Søler til Trykakslens Kraver; et Jerndæksel forener Panderne til Lejets
Underdel ved to eller fire solide Tappe eller Bolte. Panderne har Kraver
mod Lejets For- og Agterkant; Overpandens Overside er plan til dens
Anlæg mod Dækslet. I Dækslet findes en Beholder med Smøregange til
Slidfladerne; Oliens Fordeling til disse sker gennem en lille Kanal, boret
forneden i Underpanden. Lejet fastboltes til et paa Skibsbunden opbygget
Fundament.
Fig. 22 viser Maudslays Trykleje til en Stormotor (§ 141). Paa to lange
Bolte langs de langskibs Sider af et Støbejernstrug, opstillet paa en
Fundamentplade, hviler nogle Støbestaalsbøjler; disse har Hvidtmetal-
Slidflader til Akselkraverne for Optagelse af Drivtrykket under Frem
og Bak. Truget er delvis fyldt med Smøreolie, som Akselkraverne fører
med sig op til Slidfladerne. Ved Enderne findes Bærelejer, hvis Under-
dele har Hvidtmetal-Slidflader til Trykakslen.
74. Mellemakslerne, hvor saadanne findes, overfører Motorkraften
fra Trykakslen til Skrueakslen. De forfærdiges i en eller flere Længder,
der samles ved Koblinger. Den agterste Længde er i Reglen kort, for at
Skrueakslen nemt kan trækkes ind.
A. H. M. Rasmussen : Skibsmotorlære. 2, Udg. 5