Skibsmotorlære
Tekst

— 66 — Mellemakslerne bæres af Mellemlejer; et saadant er ligesom de oven- nævnte Bærelejer i Reglen af Støbejern med indlagt Slidflade af Hvidt- metal under Akslen og et overliggende Dæksel med en Smørekop til Talg e. 1. 75. Skrueakslen er den agterste Aksellængde; den gøres særlig solid, fordi den er udsat for store Kraftpaavirkninger og Rystelser fra Skruen; ofte er den hul (§ 88). Den føres gennem Stævnrøret, som er indlagt i Fartøjets Agterende; paa dens yderste Ende er Skruen paasat. I smaa Baade bestaar Stævnrøret af et Metalrør, som ved Forenden har en Pakdaase og Flange til Fartøjet indenbords og ved Agierenden en Flange eller Bøsning til Fartøjets Skruestævn udenbords; Pakdaasen skal skaffe Vandtæthed tilveje mellem Fartøjet og den omdrejende Aksel (Fig. V, 10 og VI, 4); Akslen hviler i Pakdaasen og Bøsningen; begge er af Metal. Stævnrøret uden om Skrueakslen fyldes med Smørelse, som med en lille Haandpumpe og Rørledning eller ved en Smørekop eller Fedtkop (§ 94) trykkes ind i Røret. I større Baade har Stævnrøret særlig Slidflade til Akslen; man an- vender Pokkenholt-Slidflader eller Tinforing (af Hvidtmetal). Fig. III, 26 viser et Stævnrør med Pokkenholt-Slidflader til en Stormotor (§ 141); Slidfladerne bestaar af Pokkenholtlister, indlagte i Metalbøsninger, inddrevne i Stævnrøret, der er af Jern; et Par faste Metalnoter hindrer Pokkenholten i at dreje rundt med Akslen. (Fig. 27). Da man lader Sø- vand frit trænge ind og fylde Stævnrøret indtil dettes Pakdaase, for at det kan smøre og holde Slidfladerne kolde, er enten hele Skrueakslen, dersom denne er af Staal, eller, som i.Figuren, kun den Del, som hviler paa Pokkenholten, overtrukken med en Metalforing; denne beskytter Akslen mod Tæring; ofte kan man med en Talgpresse trykke Talg ind i Stævnrøret. Ved Stævnrørets Forende findes Pakdaasen samt en paastøbt Flange, der faslboltes til en til Pakdaaseskoddet fastnittet Styrkeplade. Ved Agter- enden har Stævnrøret udvendigt Snit til en Møtrik, der skrues fast mod en plan Anlægsflade paa Skruestævnens Agterkant. Der er saa megen Plads mellem en Slutplade for Enden af Pokkenholtlisterne og Skrue- akslen, at Søvandet kan trænge ind i Stævnrøret. Ved den forreste Pok- kenholt-Slidflade er i Pakdaasens Bund indlagt en Metalbundring, som dels holder Pokkenholten paa Plads, dels tjener som Anlæg for Pak- ningen, saa at denne ikke trykkes ind mellem Aksel og Pokkenliolt. Desuden er der i Bundringen et hult Bælte i Forbindelse med et Hul i Stævnrøret til en Rørledning, hvorigennem Vand kan udtappes, dersom det er blevet stærkt opvarmet ved Gnidningen; friskt, koldt Søvand vil da trænge ind i Stævnrøret.