Skibsmotorlære
Tekst

— 61 — Fig. 24 viser et Stævnrør med Tinforing-Slidflade til en Stormotor (§ 141). Skrueakslen er af Staal og maa smøres med smeltet Talg eller Olie, som trykkes ind i Stævnrøret. Da Smørelsen efterhaanden bort- skylles af Vandet, hvorved Akslen kan blive udsat for en betydelig Tæ- ring, maa man jævnligt tilføre frisk Smørelse. Bedst er det at lukke Stævnrørets Agterende med en uden om Akslen anbragt, fjedrende Pak- daase og holde Stævnrøret fyldt med en dertil egnet Olie, hvorved Gnid- ningsmodstanden bliver den mindst mulige. 76. Cedervall’s Pakdaase benyttes hyppigt. Den er vist i Enkelt- hederne i Fig. III, 25. Til Agterstævnen er fastskruet en Anlægsplade uden paa Hvidtmetalforingens Flange og til Drivskruens Nav et Pak- daasehus; dette har en ringformet Neddrejning til en Pakring, som ved nogle Spiralfjedre trykkes mod Anlægspladen, saaledes at Pakringen holder Søvand fra at trænge ind i Stævnrøret. Enten Skruen gaar frem eller bakker, vil Enden af Stævnrøret altsaa være lukket vandtæt. Et Skærmrør er fastskruet til Stævnrørsmøtrikken uden om Pakdaasen (Fig. 24 a). Naar Fartøjet er i Dok eller paa Bedding, fyldes Smørelse paa Stævnrøret gennem Røret 6, til den strømmer ud af Røret a, hvorigen- nem Luften ogsaa kan undvige (Fig. 24 a). Derefter lukkes Afspærrings- hanen paa Røret a, og man presser nu Smørelsen ind, til den undviger ved Pakringen. I Foringen findes Riller for Smørelsens Fordeling (Fig. 24 c). Bliver Smørelsen gammel, kan den udtappes, naar Hanen paa c aabnes. Den benyttede Smørelse bør først og fremmest være syrefri og kunne forsæbe. En Blanding af syrefri Talg, Maskinolie og Grafitfnug er formaalstjenlig. Fig. 24 b viser Tilspændingsapparatet for Stævnrørspak- daasens Stopbøsning. 77. Akslerne i Tvilling skrueskibe ligger, een paa hver Side af Skibet, i Reglen parallelle med Diametralplanet, ofte skraanende nedefter fra Mo- toren til Skruen. Sædvanligt er Skruerne anbragte i samme Tværskibs- plan foran for Roret, saaledes at Skruevandet kastes hen mod dette. Der maa være det fornødne Spillerum mellem Skibssiden og Skrue- disken (§ 80). Stævnrørene ophører ved det Sted paa Skibssiden, hvor Skrueakslen træder ud af denne, og befæstes sædvanligt ved Flange til den. Skrueakslens overhængende Del og selve Drivskruen bæres af Aksel- bærerne, der er af Staal; deres Nav har en Hvidt- eller en Gultmetal- bøsning, undertiden med indlagte Pokkenholtlister, til Skrueakslen, der i saa Tilfælde her er overtrukken med Metal. Fra Navet udgaar to Arme, den ene skraat opefter, den anden skraat nedefter; de ender i Lapper, som nittes solidt til Skibet. Armene har et langstrakt Tværsnit for at yde saa lidt Modstand som muligt mod Fremdrivning. 78. Den faste Drivskrues Befæstelse til Skrueakslen. Agten for Skrue- 5*