Skibsmotorlære
Tekst

 BBS ■i'i if if ■ i — 68 — stævnen, i Tvillingskrueskibe agten for Akselbæreren, er Skrueakslen konisk afdrejet til Skruenavet. En Not, tilpasset halvt i Navet halvt i Akslen, tvinger Skruen til at følge med denne, og en Møtrik holder Skruen paa Plads paa Akslen (Fig. III, 15, 22, 24 og 26). Uden om Akselenden kan der være fastskruet en Zinkhætte, som beskytter Jernet i Skruens Nærhed imod Tæring (Fig. 15 a og 22 b). 79. Drivskruen. Den matematiske Skrueflade. I Fig. III, 14 er ABDC en retstaaende, cirkulær Cylinder, hvis Udfoldning er Rektanglet ACEF; Grundfladens Omkreds er altsaa = AF. Vikles omkring Cylinderen en retvinklet Trekant AEF, hvis ene Katete er = Grundfladens Omkreds, medens den anden Katete = Cylinderens Højde AG, saaledes at den første Katete følger Grundfladens Omkreds, vil Hypotenusen danne en Skruelime, den dobbelt krumme Linie AHC. Trekanten kaldes Stig- ningstrekanten. Lader man en ret Linie, Frembringeren, glide langs Cylinderens Akse LL, idet den stadigt holdes vinkelret paa denne Akse og tillige følger Skruelinien som Ledelinie, beskriver Frembringeren en Skrueflade. Skæres Cylinderen med et vilkaarligt Plan ST vinkelret paa Aksen, vil det fra Begyndelsespunktet A afskaarne Stykke af Skruelinien være AP; Frembringeren vil i dette Punkt være fremstillet ved PM, hvis Pro- jektion LN i Grundfladens Plan er fremstillet ved OP2. Skrueliniens Længde maales paa Cylinderens Omkreds, Skruefladens Længde paa dens Akse; Skruefladens Længde mellem Planerne AB og ST er altsaa LM — pn, medens Skrueliniens Længde er Ap. Skrueliniens og Skrue- fladens Diameter og Akse er Cylinderens Diameter og Akse. Skrueliniens og Skruefladens Stigning er det Stykke af Aksen, Frembringeren maa følge for at gøre en fuldstændig Omdrejning, altsaa AG = EF. Skrue- liniens Vinkel er den Vinkel, Tangenten til Skruelinien ved det paa- gældende Punkt danner med en Linie, som er parallel med Grundfladen og tangerer Cylinderen i samme Punkt. Denne Vinkel er i dette Tilfælde konstant og er = Stigningstrekantens Vinkel EAF — a. Skæres Skruefladen med en med den første koncentrisk Cylinder, f. Eks. Ar Dt Ct, bliver Skæringslinien en Skruelinie At Px Hx Gx, hvis Længde a ex bliver mindre, Stigningen EF den samme og Vinklen E a F større end den første Skruelinies. F a er den ny Cylinders Om- kreds. Skruefladen bliver altsaa stejlere, jo nærmere man kommer Aksen; ved denne er Skrueliniens Vinkel 90 °. Undertiden er Frembringeren enkelt- eller dobbeltkrum, og den kan danne en mindre Vinkel end 90° med Aksen; saadanne Frembringere beskriver skæve Skrueflader. Skruen bestaar af Skrueblade, som er Dele af Skrueflader, anbragte tværs ud for hinanden paa Skruens Nav. Det vil af Grundfladens Plan L