Skibsmotorlære
Tekst

— 69 i Fig. 14b ses, at et Stykke af Skruefladen mellem to Stillinger af Frem- bringeren vil vise sig som en Cirkelsektor UO V. Dette Stykke Skrue- flade danner et Blad, hvis Bredde ved Yderenden vil være fremstillet ved e g og paa den indre Cylinder ved exgr (Fig. 14 a). Fig. 16 viser den matematiske Skrueflade, set fra Enden og fra Siden; den skraverede Del danner Bladet A. Fladen er altsaa dannet ved, at Frembringeren a b drejer sig omkring og samtidigt glider langs Aksen, til den i Stillingen c d har gjort en Omdrejning. 80. Skruer med faste Blade. Man anvender 1) Skruer med faste eller 2) Skruer med Drejeblade. Den almindelige Skrue med faste Blade og med skæv Frembringer er vist i Fig. III, 15; Bladene har afrundede Hjørner. Skruen har konstant Stigning, d. v. s. Stigningen er overalt den samme. Set fra Enden, Skruens Tværprojektion, har Bladene Form af Cirkelsektorer, set fra Siden, Skruens Sideprojektion, af Rektangler. Er i Fig. 22 ab og cd Skæ- ringslinierne mellem det ene Blads Skrueflade, som altid er Skruens Agter- flade, og to med Skrueakslen koncentriske Cylindre, vil Bladsnittene have den i Sideprojektionen viste Form og Beliggenhed. Figuren viser, hvor- ledes Bladsnittene nærmer sig mere og mere til at staa parallelle med Aksen, jo nærmere de ligger denne. Bladets aftagende Tykkelse fra Navet til Bladets Yderende vil fremgaa af de paa det øverste Blad viste Bladsnit. Skruen har i Reglen 3 (Fig. 15) eller 4 (Fig. 17 og 22) Blade; Skruer med 2 Blade anvendes kun i Skibe med Sejlkraft (§ 81). Ved Skruens Diameter forstaas Diameteren af den Cirkel, Skrue- bladenes Yderender, Bladtippene, beskriver (Z) i Fig. 16 a), Skruens Stigning er den Vejlængde, Skruen under en Omdrejning vilde vinde frem, dersom den arbejdede i en fast Møtrik (S i Fig. 16 b). Bladene har altid ens Stigning, men denne kan være forskellig paa hvert Blad (se nedenfor). Skruens Længde er Afstanden mellem de to paa Aksen vinkelrette Planer, som berører Skruebladenes yderste Punkter. Skruens Diskareal er Arealet af den Cirkel, Bladtippene beskriver. Skruens udfoldede Areal er Arealet af Skruebladenes udfoldede Overflade, maalt paa Bladets Agterflade. Skruens førende Kant er den Kant af Skruebladet, som skærer ind i Vandet, medens Skruen slipper dette ved den følgende Kant. Skruen er højreskaaren, naar dens Blade fra deres øverste Stilling drejer til højre under Frembevægelsen, og man tænker sig staaende agten for Skibet med Ansigtet vendt forefter. Gaar Skruen den modsatte Vej rundt, altsaa modsat Viserne paa et Ur, er den venstreskaaren. I Enkeltskrueskibe er Skruen i Reglen højreskaaren; i Tvillingskrueskibe