Skibsmotorlære
Tekst

- 70 — Stigningen da Skruens Tryk, vilde 17,5 %. drejer Skruerne oftest udefter; den SB’s Skrue er altsaa højreskaaren, den BB’s venstreskaaren. Fig. 20 viser, hvorledes Stigningen udmaales. Skruen lægges paa et plant Underlag, og paa 7S af Radius, regnet fra Navets Centrum, slaas med dette Centrum en Bue paa Bladets Agterflade. Fra Buens Endepunkter maales den lodrette Afstand ned til Under- laget; lad denne Afstand være f. Eks. henholdsvis 20 og 75mm, Cirklens Diameter 400 m m, og lad Længden af Buen mellem de to lodrette være 157 m m. vil da være: (75—20)-rc-400: 157 —440 mm. Samme Fremgangsmaade følges for de andre Blade, og Middeltallet er Stigning. Dersom Skruen arbejdede i en Masse, som ikke gav efter for dens den for hver Omdrejning drive Skibet frem en Vejlængde — Skruens Stigning, og Skibets Hastighed vilde blive den samme som Skruens Hastighed, hvorved forstaas Produktet af Skruens Stigning og Omdrejningsantal i Minuttet. Da Vandet imidlertid giver efter og kastes agter efter, vil Skibets Hastighed blive mindre end Skruens; Forskellen mel- lem dem kaldes Slippen, som i Reglen udtrykkes i Procent af Skruens Hastighed, saa at: Skruens Hastighed — Skibets Hastighed Slipprocenten — 100 . -----------------=———;-------------- Skruens Hastighed Er f. Eks. Stigningen 3,5 ro, Omdrejningerne i Minuttet 113,3 og Skibets Hastighed 10,60 Knob, svarende til 10 Sømil ä 1852 m i Timen, bliver: 3,5-113,3 _ Slipprocenten = 100------ --------------= öjD * 11 I Almindelighed ligger Slippen mellem 10 og 20 %. Ved at blive kastet agterefter udøver Vandet et Tryk, Drivtrykket, mod Skruefladen; Drivtrykket forplantes gennem Akslerne til Tryklejet. Vandets Tryk mod Skruebladet kan nemlig opløses i to Komposanter, en langskibs, som er det nævnte Drivtryk, og en tværskibs, som benævnes Sidetrykket. Skruebladenes Form er meget forskellig. Fig. 16 viser en hyppig be- nyttet Bladform; Bladet er bredest paa omtrent 2/3 af Radius fra Navets Centrum. I Fig. 15 er Bladbredden størst ved Bladtippene, og Bladet er bøjet agterefter; for at formindske Rystelserne er den førende Kants øverste Hjørne bortskaaret. Fig. 22 viser en moderne Bladform til store Skibe; Bladene er smalle ved Tippen og ved Rodsnittet. Man anvender hyppigt Skruer med forskellig Stigning. Skruer med voksende Stigning fra den førende til den følgende Kant kaldes Skruer med krumme Bladsnit; Skruer med voksende Stigning fra Rodsnit. til Bladtip kaldes Skruer med vredne Blade. Disse Skruer giver ofte et bedre Resultat end Skruer med konstant Stigning. Skruerne forfærdiges af Støbejern, støbt Staal eller Metal. Støbe- jernsskruer er svagere, men betydelig billigere end andre Skruer. Ligesom Skruer af støbt Staal tærer Støbejernsskruer ret hurtigt; Tæringen, der er størst paa Skruens Forflade ved Bladtippene, skyldes den Luft, som i en langstrakt Hvirvel følger med Skruen. Staalskruer kan ligesom Me-