Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 71 —
talskruer støbes med mindre Godstykkelse end Støbejernsskruer, hvad
der forbedrer Skruens Virkningsgrad, idet Hvirvelmodstanden, som op-
staar ved Skruens Bevægelse gennem Vandet, bliver mindre. Dette er i
endnu højere Grad Tilfældet med Skruer, der er forfærdigede af stærke
Metalblandinger, som Fosfor- eller Manganbronze; saadanne Skruer ruster
ikke, men de er dyre at anskaffe.
Skruer med paasatte (eller løse) Blade har foranderlig Stigning. Hoved-
fordelen ved paasatte Blade er, at man kan paasætte nye, naar Skruens
Blade er knækkede, medens man ved Skruer med faste Blade, der er
støbte i eet med Navet, maa skifte Skruen. Bladene har en rund Rod-
ende, som med Tapskruer befæstes til Navet. Hullerne til Skruerne i
Rodenden er ovale, saa at Bladet kan drejes lidt omkring Rodendens
Akse, Stigningen altsaa formindskes eller forøges lidt. Man er herved i
Stand til efter Skibets første Prøvetur at dreje Bladene og forandre Stig-
ningen, dersom Prøvens Resultater gør det ønskeligt.
Skruenavet er i Reglen hult; det forfærdiges som oftest af samme
Materiale som Bladene.
81. Skruer med to stilbare Drejeblade anvendes hyppigt; Bladenes
Stilling og derved deres Stigning kan under Motorens Gang forandres
inden Bords fra ved Drejetøjet (§ 88). Skruebladenes Drejemekanisme
findes i et lukket Nav, for at Grøde og Tang i Vandet ikke skal naa
ind til de bevægende Dele. Fig. III, 19 viser Stillingen af et Blad, naar
1) Skruen giver Fart fremefter (Fremstilling),
2) den gaar rundt uden at give Fart (Stopstilling),
3) den giver Fartøjet Sakning (Bakstilling), og
4) naar Fartøjet er under Sejl, uden at Motoren er i Gang („Sejlret“-
Stilling); Bladene stilles da saa nær Langskibsstillingen som muligt.
82) Sejlskibe med Hjælpemaskinkraft har Skruer med Drejeblade
(§ 88) eller faste Blade; i sidste Tilfælde er Skruen indrettet til at løbe
frit rundt; den yder dog nogen Modstand mod Fremdrivning, selv om
Modstanden er mindre, end naar Skruen staar stille.
Har Skruen to Drejeblade, stilles disse lodret og drejes langskibs,
naar Skibet er under Sejl; ved at være dækkede bag Skruestævnen,
hæmmer de kun lidt Skibets Fart gennem Vandet (§ 185).
83) Smaaniotorers Igangsætning kan ske paa forskellige Maader:
1) Ved Haandkraft. Paa Enden af smaa Motorers Krumtapaksler
kan der anbringes et Haandsving, hvormed Motoren kan drejes nogle
Gange rundt, til Brændstød indtræffer.
I større Motorer findes paa en Tap paa Motorstellet et Haandsving'
og Kædehjul til en endeløs Kæde, ført over et løst Kædehjul paa Krum-
tapakslen (Fig. V, 3a og VI, la); ved en Fortanding paa Navet kan
det komme i Indgreb med Navet paa Motorens ene Svinghjul. Drejes