Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 71 — talskruer støbes med mindre Godstykkelse end Støbejernsskruer, hvad der forbedrer Skruens Virkningsgrad, idet Hvirvelmodstanden, som op- staar ved Skruens Bevægelse gennem Vandet, bliver mindre. Dette er i endnu højere Grad Tilfældet med Skruer, der er forfærdigede af stærke Metalblandinger, som Fosfor- eller Manganbronze; saadanne Skruer ruster ikke, men de er dyre at anskaffe. Skruer med paasatte (eller løse) Blade har foranderlig Stigning. Hoved- fordelen ved paasatte Blade er, at man kan paasætte nye, naar Skruens Blade er knækkede, medens man ved Skruer med faste Blade, der er støbte i eet med Navet, maa skifte Skruen. Bladene har en rund Rod- ende, som med Tapskruer befæstes til Navet. Hullerne til Skruerne i Rodenden er ovale, saa at Bladet kan drejes lidt omkring Rodendens Akse, Stigningen altsaa formindskes eller forøges lidt. Man er herved i Stand til efter Skibets første Prøvetur at dreje Bladene og forandre Stig- ningen, dersom Prøvens Resultater gør det ønskeligt. Skruenavet er i Reglen hult; det forfærdiges som oftest af samme Materiale som Bladene. 81. Skruer med to stilbare Drejeblade anvendes hyppigt; Bladenes Stilling og derved deres Stigning kan under Motorens Gang forandres inden Bords fra ved Drejetøjet (§ 88). Skruebladenes Drejemekanisme findes i et lukket Nav, for at Grøde og Tang i Vandet ikke skal naa ind til de bevægende Dele. Fig. III, 19 viser Stillingen af et Blad, naar 1) Skruen giver Fart fremefter (Fremstilling), 2) den gaar rundt uden at give Fart (Stopstilling), 3) den giver Fartøjet Sakning (Bakstilling), og 4) naar Fartøjet er under Sejl, uden at Motoren er i Gang („Sejlret“- Stilling); Bladene stilles da saa nær Langskibsstillingen som muligt. 82) Sejlskibe med Hjælpemaskinkraft har Skruer med Drejeblade (§ 88) eller faste Blade; i sidste Tilfælde er Skruen indrettet til at løbe frit rundt; den yder dog nogen Modstand mod Fremdrivning, selv om Modstanden er mindre, end naar Skruen staar stille. Har Skruen to Drejeblade, stilles disse lodret og drejes langskibs, naar Skibet er under Sejl; ved at være dækkede bag Skruestævnen, hæmmer de kun lidt Skibets Fart gennem Vandet (§ 185). 83) Smaaniotorers Igangsætning kan ske paa forskellige Maader: 1) Ved Haandkraft. Paa Enden af smaa Motorers Krumtapaksler kan der anbringes et Haandsving, hvormed Motoren kan drejes nogle Gange rundt, til Brændstød indtræffer. I større Motorer findes paa en Tap paa Motorstellet et Haandsving' og Kædehjul til en endeløs Kæde, ført over et løst Kædehjul paa Krum- tapakslen (Fig. V, 3a og VI, la); ved en Fortanding paa Navet kan det komme i Indgreb med Navet paa Motorens ene Svinghjul. Drejes