Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 72 —
med Haandsvinget Motoren rundt, vil, saa snart Drivkraften begynder at
virke, Krumtapakslens Kædehjul paa Grund af Knasternes Form blive
skudt bort fra Svinghjulet, og Haandsvinget virker ikke. Man flytter nu
Kæden og det underste Kædehjul saa langt fremefter, at det er helt
fri af Svinghjulet og staar stille. Er HK ikke over 15, kan een Mand
igangsætte Motoren, er den ikke over 30 to Mand; ved større Motorer
maa Trykluft (Trykrøgluft) benyttes.
2) Ved elektrisk Tænding. Flercylindermotorer med elektrisk Tæn-
ding kan ofte igangsættes blot ved at slutte Batteristrømmen, naar en
af Krumtapmekanismerne staar i Stilling for Tænding.
3) Ved Trykluft, opsamlet i Luftopsamlere, indpumpet enten af en
af Motoren trukken Pumpe eller af en særskilt lille, med Haand- eller
Maskinkraft trukken Trykluftpumpe (§ 115).
Igangsætnings Trykluften, der indføres gennem en særlig Igangsæt-
ningsventil, kan blive tilledet i et enkelt Puf, eller Motoren har Kam-
skiver, som gennem den fornødne Mekanisme aabner for Trykluften til
Cylinderen, hver Gang dennes Stempel netop har passeret Topdødpunk-
tet, og afskærer for Tilførselen senere paa Nedslaget. Er Motoren kommen
i Gang, tilsættes Kraftolien. Under Igangsætningen arbejder en Firtakt-
motor oftest som Totaktmotor. Kun en eller to af en Flercylindermotors
Cylindre er indrettede til Igangsætning.
4) Ved Trykrøgluft, opsamlet i Luftopsamlere; der igangsættes som
med Trykluft. Beholderen holdes fyldt med Trykrøgluft, idet man, naar
det behøves, gennem en fjederbelastet Kontraventil paa Samtrykkamret
tilfører Luftopsamleren Røgluft, hvis Tryk vil være lidt mindre end
Brændstødtrykket (§§ 101 og 115).
84) Omstyring af Drivskruens Virkeretning d. v. s. Skiftning af
den Retning, hvori Skruen virker paa Vandet, for at den kan give Ski-
bet Fart fremefter, agterover eller standse det, sker i Reglen paa en af
følgende Maader:
2) Motoren er gangskiftelig;
3) Motoren gaar altid rundt i samme Retning, og Drivskruen om-
styres ved Hjælp af et mellem Krumtap- og Skrueaksel indskudt Om-
styringsmiddel, Skiftetøjet;
4) Motoren og Drivskruen gaar altid samme Vej rundt, men Skruens
Drejeblade kan ved Hjælp af Drejetøjet stilles til enten at kaste Vand-
massen agterefter, naar Skibet skal have Fart fremefter, eller forefter,
naar Skibet skal gaa agterover, eller tværs ud til Siden, naar Skruen
ikke skal give Drivtryk.
De to førstnævnte Omstyringsmaader besidder det Fortrin, at Skruen
har faste Blade; den kan derfor gives det for en økonomisk Fremdriv-
ning fordelagtigste Bladantal, Stigning m. m. Derimod er der den Ulempe,