Skibsmotorlære
Tekst

— 73 — at under Sejlads uden Motor i Gang yder Skruen Modstand mod Frem- drivning. Ved Skruer med Drejeblade har disse ikke altid en Stilling, som er fordelagtig for Fremdrivning. Paa den anden Side er det en sikker, nem og lydløs Omstyringsmaade; Fartøjets Hastighed kan nemt afpasses, og under Sejlads kan Bladene stilles langskibs. Den første Omstyringsmaade er til Dato den mindst benyttede ved Smaamotorer, medens den næsten altid anvendes ved Stormotorer (§ 153). Den anden Omstyringsmaade benyttes ved Motorer af Mellemstør- relse (indtil 200 HK); den tredie bruges hyppigt til Fiskerfartøjer o. 1. og kan ogsaa anvendes til store Motorer (§ 88). Vi skal nu se Eksempler paa de nævnte Omstyringsmaader. 85. Gang skiftelige Motorer. Totaktmotorer, der ikke har Ventiler, kan gangskiftes ved at lade dem gaa langsomt og fremkalde Førtænding saa tidligt, at Motoren kastes om og gaar modsat Vej rundt. Et Eksempel herpaa er Bolinder-Motoren (§ 115). I Fig. VII, 3b er a Brændstofpumpehuset; foruden den sædvanlige, ved Udsætterregulering bevægede Brændstofpumpe 3, der normalt benyttes saavel Frem som Bak, er der en Gangskiftnings-Brændstofpumpe c, som normalt ikke er i Brug og kun benyttes, hver Gang Motorens Omløbsretning skal skiftes. Pumpekolben b trækkes af en Regulatorvægt med Kniv paa Enden af en Vinkelvægtstang e’s ene Arm og Pumpekolben c af en lignende Regulatorvægt t paa Vinkelvægtstangens anden Arm (§ 114). Vinkelvægt- stangen trækkes af en Excentrik paa Krumtapakslen. Skal Motoren gangskiftes, drejes Haandtaget g til Frem eller Bak; herved sættes en paa Akslen værende Gnidningsskive i Funktion, hvor- ved en Kvadrant k skifter Vinklen h’s Stilling; Pumpen b sættes ud af Virksomhed, medens Pumpen c sættes til; denne Pumpe vil, efter at Omdrejningsantallet er bragt passende ned, presse en Straale Kraftolie ind i Tændhovedet i Stemplets nederste Stilling. Under Opslaget ind- træffer nu et Modbrændstød, som bremser Stemplet og tvinger Motoien til at dreje rundt i modsat Retning. Naar Omløbsretningen er skiftet, føres Haandtaget g tilbage til Midtstillingen; Vinklen h genindtager sin tidligere Stilling, og normal Indpumpning af Kraftolie tilvejebringes atter af Gnidningsskiven, som udløser sig selv. Ved større Motorer maa Drivskruen frakobles, før Gangskiftning kan finde Sted. En Firtaktmotor er ikke umiddelbart gangskiftelig, fordi Kamakslen gør halvt saa mange Omdrejninger som Krumtapakslen; derved kommer Ventilerne til at funktionere urigtigt, naar de kun bevæges af et Sæt Kamme. Hvis man f. Eks. vil gangskifte Omdrejningsretningen, medens Luftventilen er aaben, og Stemplet gaar opefter, vil den allerede indførte Luft blive trykket ud gennem Luftventilen; under næste Slag er Udstøds-